Anmeldelse
Magnet af Lars Saabye Christensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Kunst, tid og erindring er i fokus i denne alsidige, generøse murstensroman, der med stor fortælleglæde giver et skarpt tidsbillede af Oslo og San Francisco i 1970’erne og 1980’erne.
Den over to meter høje Jokum er utilpas i sin krop, og han bliver heller aldrig en del af sin tid. Han dumper til eksamen, fordi han udlægger Kafkas ’Processen’ som en komedie. Herefter uddanner han sig til fotograf og finder sammen med Synne, der skriver speciale om stilleben og Edward Hopper. Synne bliver hans kurator, da de flytter fra København til San Fransisco. Der er mange lag i den dybt alvorlige og alligevel muntre murstensroman, der er fyldt med tanker og refleksioner om eksistensen og tidens gang. Her er herlige dialoger og den ene ubeskrivelige og overraskende episode efter den anden, hvor den danske tegner Storm P. spiller en vigtig rolle. Det hele er skrevet med indblik, humor og varme. Det er litteratur af allerhøjeste karat, fordi den taler til både hjerne og hjerte.
Det begynder i 1976 på Sogns Studenterkollegium i Oslo, hvor den litteraturstuderende Jokum er bofælle med fortælleren/forfatteren og den kunststuderende Synne, der er meget glad for sin hamster. Synne og Jokum finder sammen, da hamsteren dør, selv om Jokum har forsøgt at genoplive den med sin magnet. ”Han vil elske hende rask”, siger Jokum. Langt senere bliver fortælleren og Jokum igen bofæller på et psykiatrisk hospital.
Jokum er en ensom, tænksom og sky ung mand, der holder af jazz, og han er absolut en ener i det politiske studentermiljø. Som i Kafkas ’Processen’ føler han sig skyldig, forfulgt og overvåget både i det virkelige liv og i sine mareridtsagtige drømme, fordi han ikke føler sig hjemme nogle steder. Han bliver optaget af at fotografere, men vil ikke kaldes fotograf eller kunstner, men tingfinder. Synne skaber hans kunstneriske karriere i San Francisco, og han gør sig umage for at leve op til hendes ambitioner. Hans fotoserier hedder bl.a. ’Norwegian still life’ og ’The soldier’s things’. Tingene fortæller om tiden, der er gået, om ophobning af ting, tomhed og fravær, men også om noget, der er eller har været. Jokum er i den grad i den fysiske verden ligesom hans far, der er opmåler og optaget af afstande. Hans mor er ferm med sit fingerbøl. Hun har repareret og syet hele sit liv og bliver til sidst leder af en genbrugsbutik.
Romanen er kritisk over for den herskende tidsånd og dens ideologier. Hele setuppet omkring kunst er også under kritisk lup, samtidig med at romanen hylder kærlighed, loyalitet, kunst og litteratur og diskuterer erindring og tidens gang. At netop den danske kunstner Storm P. bliver indfældet i værket er en genistreg. ’Magnet’ er en alsidig roman med stor fortælleglæde. De fremragende og næsten absurde dialoger og scener skygger aldrig for den menneskelige varme.
Lars Saabye Christensen er mest kendt for Beatles, 1986, der er blevet en norsk klassiker, og han fik Nordisk Råds Litteraturpris for Halvbroderen, 2002. ’Magnet’ vandt den fornemme norske Brageprisen i 2015.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kunst, tid og erindring er i fokus i denne alsidige, generøse murstensroman, der med stor fortælleglæde giver et skarpt tidsbillede af Oslo og San Francisco i 1970’erne og 1980’erne.
Den over to meter høje Jokum er utilpas i sin krop, og han bliver heller aldrig en del af sin tid. Han dumper til eksamen, fordi han udlægger Kafkas ’Processen’ som en komedie. Herefter uddanner han sig til fotograf og finder sammen med Synne, der skriver speciale om stilleben og Edward Hopper. Synne bliver hans kurator, da de flytter fra København til San Fransisco. Der er mange lag i den dybt alvorlige og alligevel muntre murstensroman, der er fyldt med tanker og refleksioner om eksistensen og tidens gang. Her er herlige dialoger og den ene ubeskrivelige og overraskende episode efter den anden, hvor den danske tegner Storm P. spiller en vigtig rolle. Det hele er skrevet med indblik, humor og varme. Det er litteratur af allerhøjeste karat, fordi den taler til både hjerne og hjerte.
Det begynder i 1976 på Sogns Studenterkollegium i Oslo, hvor den litteraturstuderende Jokum er bofælle med fortælleren/forfatteren og den kunststuderende Synne, der er meget glad for sin hamster. Synne og Jokum finder sammen, da hamsteren dør, selv om Jokum har forsøgt at genoplive den med sin magnet. ”Han vil elske hende rask”, siger Jokum. Langt senere bliver fortælleren og Jokum igen bofæller på et psykiatrisk hospital.
Jokum er en ensom, tænksom og sky ung mand, der holder af jazz, og han er absolut en ener i det politiske studentermiljø. Som i Kafkas ’Processen’ føler han sig skyldig, forfulgt og overvåget både i det virkelige liv og i sine mareridtsagtige drømme, fordi han ikke føler sig hjemme nogle steder. Han bliver optaget af at fotografere, men vil ikke kaldes fotograf eller kunstner, men tingfinder. Synne skaber hans kunstneriske karriere i San Francisco, og han gør sig umage for at leve op til hendes ambitioner. Hans fotoserier hedder bl.a. ’Norwegian still life’ og ’The soldier’s things’. Tingene fortæller om tiden, der er gået, om ophobning af ting, tomhed og fravær, men også om noget, der er eller har været. Jokum er i den grad i den fysiske verden ligesom hans far, der er opmåler og optaget af afstande. Hans mor er ferm med sit fingerbøl. Hun har repareret og syet hele sit liv og bliver til sidst leder af en genbrugsbutik.
Romanen er kritisk over for den herskende tidsånd og dens ideologier. Hele setuppet omkring kunst er også under kritisk lup, samtidig med at romanen hylder kærlighed, loyalitet, kunst og litteratur og diskuterer erindring og tidens gang. At netop den danske kunstner Storm P. bliver indfældet i værket er en genistreg. ’Magnet’ er en alsidig roman med stor fortælleglæde. De fremragende og næsten absurde dialoger og scener skygger aldrig for den menneskelige varme.
Lars Saabye Christensen er mest kendt for Beatles, 1986, der er blevet en norsk klassiker, og han fik Nordisk Råds Litteraturpris for Halvbroderen, 2002. ’Magnet’ vandt den fornemme norske Brageprisen i 2015.
Kommentarer