»Mord på Malta« indbragte i 1983 Dan Turèll Poe-klubbens »Gyldne håndjern« for årets bedste kriminalroman.
Dan Turèll forsikrer i en diskret note i bogen, at den »ikke på nogen måde foregiver eller tilstræber at være et loyalt, turistisk korrekt billede« af Malta.
»Hvis alle maltesere blev skildret som de elskværdige engle, de er, ville en kriminalroman være umulig«, understregede Dan Turèll.
Dan Turèll har brugt sanserne, mens han lavede sin behagelige research i farvandet mellem Sicilien og Libyen. De 224 sider er spækket med miljøbeskrivelser, der har den egenskab, at de holder - mange år efter.
Scenen til mordet er Dansk Folke Feries bungalowby, som tusindvis af danskere har besøgt.
»I Mellieha Holiday Center er alle bungalows demokratisk ens, intet er overladt til tilfældighederne. Entré til køkken og dagligstue, toilet og bad direkte bagved, to værelser til hver sin side. Det var lay-outet - og det var et nydeligt lay-out«, skrev Dan Turèll.
Det er Helle, hovedpersonens eks-kone, der findes myrdet på Middelhavsøen. Sammen med politiinspektør Ehlers må den navnløse journalist af sted for at deltage i en ubarmhjertig menneskejagt sammen med øens politi. Jagten er fundamentalt spændende, og Turèll i sproglig topform.
»At sige noget med sprogets musik, at gøre dét muligt i ord som er umuligt i virkeligheden, var den vished, som var med i Turèlls bagage. Og han delte gerne ud af den«, skriver Bo Tao Michaëlis på Forfatterweb.
Og Turéll spiller virkelig musikken i »Mord på Malta«, der lægger ud med bogstavrim i titlen.
Vi får også nogle fremragende karakteristikker af de lokale, karakteristikker, som kan sættes på næsten ethvert sted, hvor mennesker lever ved siden af hinanden:
Den navnløse journalist i »Mord på Malta« siger om en af personerne i romanen:
»Manuel er ikke så tosset. Han er bare typisk Gozo«.
»Typisk hvad«, spørger kriminalbetjenten Ehlers, der er rejst med fra Danmark for at opklare mordet.
»Gozo«, forklarer den navnløse journalist. »Maltas næststørste ø«.
»Hvad skal det sige?«, vil Ehlers gerne vide.
»Du ved, der er et eller andet ligesom Århus-historierne. Man skyder hvad som helst ind i hovederne på dem fra Gozo. Det er dem, der er de gale«.
Gozitanerne synes, at malteserne fra den større ø er højtråbende og bedrevidende.
Malteserne synes, at gozitanerne er dårligt klædt, tilbagestående og langsomme. Gozitanerne synes, at malteserne er vulgære, smider om sig med penge og elsker at være i centrum. Malteserne mener, at gozitanerne har masser af penge, men bare ikke tør vise det og... og... og... Verden er ikke så meget anderledes her ude midt i Middelhavet.
Med »Mord på Malta« begynder seriens kvalitet at stige.
Læs Hans Christian Davidsens Dan Turèll-reportage fra Malta her:
http://malta-hc.blogspot.de
Turèll: Mord på Malta, 224 sider (Borgen).
Kommentarer