Dæk mig med huller

Ungdomsroman om selvskade, misforstået omsorg og ensomhed. Lagermand Lundme skriver med en dyb forståelse for styrken og skrøbeligheden i et alt for voksent drengehjerte.

Den navnløse hovedperson bor med sine forældre og sin udviklingshæmmede lillebror. Moren drikker, og faren vil bare gerne være en familie. Drengen har skiftende kæledyr, som han holder af, men ”så var det ny kat, nyt marsvin. Min bror kunne ikke gøre for det. Sådan var hans kærlighed. Den slog ihjel.”. Han bebrejder aldrig sin lillebror,  i stedet elsker han ham betingelsesløst. Ellers er familien ikke noget, han er videre begejstret for. ”Når man var i familie gjaldt det om at undgå hinanden. Ellers blev man bare skilt. Eller slog noget seriøst ihjel.” Drengenes mor finder en ny mand, og det passer drengen godt, da han bedst kan bedst lide sin mor, når hun ikke er hjemme.

De to drenge bor kortvarigt alene med deres far, indtil de bliver fjernet af kommunen. Lillebror kommer på Vangede, og drengen selv kommer i pleje. Han kommer dog hjem igen og bor med sin far ganske kort, før han bliver indlagt på grund af selvskadende adfærd. Drengen ønsker intet mere end at være David Bowie, og hans ventil i livet er, når han spiller guitar. I guitaren kan han finde forløsning. Når drengen spiller guitar, føler han, at han bor i dens lyd, og at skrigene fra guitaren er hans stemme. Strengene får hans fingre til at bløde: ”Så gik der hul. Et sted”. Han føler, at han hører hjemme i lyden af skrig, åbninger og blod. At han er et barn dækket af huller.

Det er en stærk fortælling om en dysfunktionel familie, der er årsag til, at en dreng forsøger at udløse smerten gennem selvskadende adfærd. Tomas Lagermand Lundme skriver mesterligt om at vende vreden mod verden indad og om at forsøge at navigere i en ustabil verden, hvor forældrene fejler. Tomas Lagermand Lundme har pint sig selv ved både at brænde og sulte sig, da han var yngre, og han skriver derfor med en særlig forståelse for at beskrive den dybe smerte, der kan tage bolig i børn og unge. Det er en roman om opofrelse og drømme, og den fortjener at blive læst af alle. Læs også Ene Es' En barndom med alkohol, der tegner et stærkt billede af forældresvigt.