Bruden fra Gent af Dorrit Willumsen

Elisabeth bliver som 12-årig gift med den danske konge, Christian den 2., der hellere ville have haft hendes ældre søster.

Kongen er ikke synderligt interesseret i sin unge brud, men hun er et godt parti som barnebarn af den tyske kejser Maximilian og ud af den habsburgske fyrstefamilie, en indflydelsesrig slægt i Europa. Men Elisabeth elsker sin mand, allerede da hun ser hans billede. Det er den kærlighed, der bærer hende igennem de prøvelser, hendes liv byder på.

Det er ikke nemt for den unge dronning at komme til Danmark. Rejsen i sig selv er en prøvelse med konstant søsyge. Hendes hofdamer bliver sendt retur, og kongen har nok i Dyveke.

Efter Dyvekes død kommer hun tættere på magtens centrum gennem sit forhold til kongen og ikke mindst til mor Sigbrit, Dyvekes moder, som trods datterens død bevarer en stor indflydelse på kongen. Sigbrit spiller en vigtig rolle, både for kongen som hans nærmeste politiske rådgiver og for Elisabeth, som hun bliver som en moder for.

Elisabeths kærlighed til den konge, som er så svær at blive klog på, er bemærkelsesværdig og fascinerende. Kongen er en sammensat natur, der på den ene side vil det bedste for det jævne folk og indfører reformer, der skal bedre deres kår. På den anden side slagter han store dele af den svenske adel i det Stockholmske blodbad og får tilnavnet Tyran.

Romanens styrke er det levende billede, den tegner af Elisabeth. Hun er en pige/kvinde med ben i næsen. Hun bliver kongen en trofast hustru, føder ham børn, regerer rigerne i hans fravær og ikke mindst elsker ham så betingelsesløst, at hun følger ham i landflygtighed. Hendes liv blev kort, men begivenhedsrigt.

Nutidens mennesker kan lære meget af Elisabeths viljestyrke til at elske sin mand, tilpasse sig sit nye liv og ikke give op, selvom hun havde mange odds imod sig. Hun fortjener en større plads i historien; Dorrit Willumsen har hjulpet hende godt på vej.

Gyldendal, 2003. 264 sider. Kr. 275,-