Anmeldelse
Ægteskabet mellem vejen og udvejen af Ursula Andkjær Olsen
- Log ind for at skrive kommentarer
BANG! Jeg er overrumplet, overrendt, væltet over ende af denne digtsamling.
Alle de ord! Alle de fantastiske ord og alle de fantastiske måder at sætte ord sammen på! En digtsamling på 231 sider! Fuld af ord, jeg kender, ordsprog, reklameslogans, talemåder og dagligdags udtryk, jeg kender, men sat sammen på en helt ny og overrumplende måde. Nej, ikke bare overrumplende; overfræsende og samtidigt sært tankevækkende.
"Fordelen ved rundkørslen er, at man ikke får parkeringsbøde, selvom man i princippet ikke kommer ud af stedet."
'Ægteskabet mellem vejen og udvejen' er en blanding af "rigtige" digte og kortere prosastykker, og den handler om kærligheden og kønnenes forhold til hinanden, den handler om politik og om samfundsforhold, om sandhed og skønhed, om menneskerettigheder, om veje og udveje. Den skal læses flere gange og meget gerne højt. Den har et hæsblæsende tempo, og man glemmer næsten at trække vejret, men den er anderledes, fantasifuld og vildt underholdende! Tusind tak for en dejlig oplevelse, Ursula Andkjær Olsen!
"Jeg er vejen!
Og jeg er udvejen!
Kom og vær min milepæl!
Lad os følges ad!
Gå ved min side!
Betræd mine stier!
Løb vild i mine alléer!
Fortab dig i mine blindgyder!
Søg bort fra mine alfarveje!
Bestorm mine yndigheder!
Lad mig bære dine fødder!
Kast dine byrder på mig!"

Kommentarer