Bog

Hvor lyset er

Af (
2020
)

Anmeldelse

Hvor lyset er af Malene Ravn

24 jun.20

Gribende og velkomponeret roman om Carl Fischer går bag om kunstneren og former den betagende skildring, så blikket vandrer mellem lyset og de mørke skyggesider.

Carl Fischer (1887-1962) har et særligt forhold til sin mor, som lærer ham at se lyset og at male. Men moren dør, da Carl er 10 år, og han må flytte til København, hvor faren på fallittens rand er flyttet til sammen med sin nye husholderske. Carls barndom og opvækst er fuld af tab og sorg, og livet i storbyen er fattigt og hårdt. Faren er uberegnelig og lader hånt om Carls kunstneriske aner, og øretæverne sidder løst.

”Carl prøver at gøre sig så usynlig som muligt. Det skal i hvert fald ikke være ham, der skaber problemer.”

Carl er i sin barndom en stille og følsom eksistens, som i det ydre indordner sig, men i sit indre har en rig fantasi og en udviklet evne til at sanse verden og det lys, der omgiver den: ”Carl kigger efter lyset og fyldes af en særlig kraft.”

Carl vokser til i København i slutningen af 1890´erne og ind i starten af 1900-tallet. Der er gang i den politiske samfundsdebat, hvor arbejderne kæmper for bedre vilkår. Kvinderne - med Dansk kvindesamfund i spidsen - kæmper sig til nye roller og mere indflydelse. Mens opbruddet bølger lukker Carl sig inde i sin kunstneriske boble, og en dag møder han Ely, som han inviterer til at sidde model.

Ely bliver gravid og sønnen, som fødes skubbes ud til siden til fordel for kunsten. Herefter vinkles fortællingen, så Elys stemme træder frem. Hun beskriver livet omkring den kantede og til tider depressive Carl. Ely betaler en høj og smertelig pris i sin rolle som kæreste og hustru. Fortællevinklen er et elegant greb, som giver plads til en ude fra betragtning på Carl, som læseren kan reflektere sammen med.

Selv om lyset er stærkt i Carls atelier øverst oppe under loftet, så kan det kun i glimt trænge igennem det mørke, som fylder både hans og Elys liv. Mørket kommer og går og efterlader en uforudsigelighed, der følger devisen: ”hvis Carl er i humør til det”. Ravn forfalder dog ikke til stereotyper, og både Carl, Ely, og den afgørende historiske periode portrætteres med nuanceret pensel.

Ravn lægger sig stilistisk op ad de klassiske fortællinger om de stille eksistenser i det moderne gennembrud tillagt en nutidig, lyrisk tone og et empatisk blik på et levet liv. Hun skriver sig ind i litterære tendenser med vigtige tematikker som kvindernes rolle og smertelige tab, de stille eksistenser, og det at være kunstner i en arbejderfamilie i opbrud.

Malene Ravn fik sit helt store gennembrud med romanen I dine øjne fra 2016. Hun er nu tilbage med endnu en stor fortælling, hvor hun graver dybt ned i en skelsættende periode i historien og en markant kunstner, som var oldefar til hendes mand. Det er en gribende og meget smuk fortælling.

Analyse

Ravn, Malene - Hvor lyset er

Malene Ravn har skrevet et empatisk og dramatisk velkomponeret portræt af den danske kunstner Carl Fisher

'Hvor lyset er' er en medrivende og empatisk historisk roman om den danske maler, Carl Fisher (1887-1962). Romanen følger den følsomme Carl fra den tidlige barndom med en omskiftelig opvækst i Vejle. Moren dør i en ung alder og faderen falder i unåde i lokalområdet på grund af utroskab. Romanens dramatiske højdepunkt og omdrejningspunkt begynder, da Carl møder den smukke skuespillerinde Ely.


Biografisk kunstnerroman
Malene Ravn har på baggrund af gamle fotografier, artikler og udklipsbøger skrevet et portræt af den danske maler, Carl Fischer (1887-1962), der gennem en menneskealder udstillede på Charlottenborgs udstillinger og især fik anerkendelse for sine figurbilleder. De forestillede ofte en pige eller en ung kvinde i halv- eller helfigur, siddende i et interiør. Med afdæmpede kunstneriske midler og en sikker komposition skildrede han modellernes psyke og personlighed, og billederne er præget af stilhed og melankoli.

I et efterskrift dedikerer Malene Ravn romanen til sin svigermor, Edel, som var barnebarn af Carl Fischer. Romanen bygger på en virkelig familiehistorie, forfatterens ægtefælles, og er en delvist autentisk fortælling, der tillader sig friheder i forhold til det biografiske materiale. Med dette udgangspunkt giver Malene Ravn en overbevisende beskrivelse af den indre nødvendighed, der driver Carl som kunstner. Og radikaliteten af de valg, han tager. Kunsten kommer altid i første række, også i forholdet til sønnen, Hans. Carl og hans livspartner Ely vælger at bortadoptere Hans, som bliver født uden for ægteskab. Da de senere gifter sig, vælger de i første omgang ikke at tage sønnen til sig. Først senere, da Hans' adoptivfamilie rammes af den spanske syge, tager de ham til sig, men opnår aldrig et tæt forhold til drengen. Forældrene mister kontakten til sønnen, da han flytter hjemmefra, og først efter Carls død, tager Ely igen kontakt til sin søn og præsenteres for barnebarnet Edel. Ifølge efterordet møder Edel første gang sin farmor, da hun ligger på Rigshospitalet efter en fødsel.

I romanens første del ligger synsvinklen hos den unge Carl, men skifter i anden del til den voksne Ely. Fortællingen bliver således også en levendegørelse af de valg, som Ely må tage for at kunne holde sammen på sit forhold til kunstneren Carl. Hun må give slip på sønnen Hans, og hun må leve med bagsiden af medaljen: det store mørke, der med mellemrum lukker sig om Carl og gør ham sengeliggende og uarbejdsdygtig i længere perioder. Også forholdet til Elys egen familie lider skade, da hun i et forsøg på at lokke Carl ud af en af sine depressive perioder tilbyder ham at lade sin yngre søster sidde model for ham. Med stor empati giver romanen en baggrundshistorie for nogle af Carl Fischers mest anerkendte værker.


Empatisk nærvær og sproglig præcision
'Hvor lyset er' er en fortælling, der formår at berøre sin læser, og som over et læsestræk på 362 sider får udfoldet et menneskeliv og får en allerede fjern fortid til at stå levende frem. Begivenhederne er genkendelige og aktuelle, fx når den 4-årige Hans må tilbringe de første fjorten dage hos sine biologiske forældre i karantæne på grund af mistanke om smitte med den spanske syge. Men de er samtidig også fremmede, og det er brutalt hjerteskærende, når denne karantæne gennemføres som en fuldstændig isoleret indespærring på et fremmed værelse med ukendte forældre bag døren:


”Er han normal, tror du?”

Ely har været inde med mad til Hans. Nu sidder hun og Carl ved spisebordet.

”Er det normalt at ligge og sutte på sin finger og ikke bevæge sig? Han bliver ved med at tisse i bukserne i stedet for at bruge potten. Jeg må give ham ble på. Ja, undskyld.”

Carl tygger af munden.

”Måske skal du give ham noget tegnepapir og en billedbog?

”Ja, det er en god idé.”

”Kan du tale med ham?”

”Han vil ikke svare, han ligger bare med dukken”.


Replikkerne i den hjerteskærende dialog falder klart og præcist. Sproget er i hele romanen enkelt og sanseligt og formidler det stærke stof uden litterære ornamenter. Der er noget jordnært og ukrukket over den realistiske fortællestil, der leder tankerne hen på et af forfatterens litterære forbilleder, norske Per Petterson.



Malene Ravn på det litterære Danmarkskort
Malene Ravn debuterede i 2014 med Det eneste rigtige, og 'Hvor lyser er' er hendes fjerde roman. Hvor hendes to første romaner er korte, fortættede nutidige, psykologiske dramaer, bevæger hun sig med den tredje roman, slægtsromanen I dine øjne (2018) om den kinesiske tryllekunstner Lai Fun, der kommer til København i 1902, over i en bredere, mere udfoldet fortælleform. Her udfoldes menneskeskæbner over tid og formes af sociale, kulturelle og politiske vilkår.

Denne bevægelse over mod slægtsromanen kan genfindes i en lang række danske forfatterskaber, hvor forfattere som Merete Pryds Helle, Jesper Wung-Sung, Katrine Marie Guldager, Jane Aamund og Jens Smærup Sørensen har skrevet fiktionaliseringer af egne slægtshistorier. Slægtsromanen er således en stærk levende genre i dansk litteratur og skildringen af egen slægtshistorie står for mange forfattere som et højdepunkt i forfatterskabet.

Kunstnerportrætter og skildringen af det problematiske kunstneriske sind kan genfindes i andre biografiske romaner om malere. I 2016 udgav Ester Bock romanen 'Jeg maler mit liv: En roman om Frida Kahlo'. Tom Rachmans Den italienske maler 2018 og Alice Hoffman 'Vi fulgte skildpadderne' fra 2015 er nyligt oversatte bud på portrætter af malere. I 1995-1996 udgav den norske forfatter Jon Fosse den historiske dobbeltroman 'Melancholia 1-2' om maleren Lars Hestervig, også kaldet lysets maler, som store dele af sit liv led af skizofreni. Jon Fosse lader skriftsproget finde sit eget kunstneriske udtryk og skaber med dobbeltromanen et særligt, ekspressivt formsprog, der giver læseren mulighed for at få oplevelsen af at trænge ind i eller lytte til det sårbare, hektiske og nervøse sind. Med 'Hvor lyset er' går Malene Ravn den modsatte retning og skriver i et tydeligt og præcist sprog, der ikke selv er en del af fortællingens pointe og heller ikke henleder læserens opmærksomhed på sig selv, men i stedet bliver det klare prisme, som fortællingens begivenheder opleves igennem.

15 sep.20

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
48232841
ISBN
9788702296457
Antal sider
362

Tema

Tema

Exofiktion

Den nye litterære tendens exofiktion vinder i øjeblikket frem - også i danske samtidsromaner. Men hvad dækker dette lidt fjernt klingende begreb egentlig over?
Læs mere

Deltag i debatten

55 indlæg
AfTina Karina Mortensen
ons, 20/01/2021 - 10:56

Kære Malene
Tusinde tak fordi du har været med her i denne time.
Du og alle andre er naturligvis velkommen til at skrive videre. Debatten herpå Litteratursiden er altid åben.
Her på falderebet er jeg sikker på, vi er mange som tænker på, hvad du mon arbejder på lige nu?
Kan du løfte sløret for dit næste bogprojekt?
Vi læsere er jo umættelige :-)
Hilsen Tina
 

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 11:07

Som svar til af Tina Karina Mo…

Jeg kan slet ikke forstå at vores time sammen allerede er slut. Jeg vil lige blive siddende og besvare de indlæg, jeg ikke har nået at læse endnu. Tak for alle de mange spændende tanker og spørgsmål.

Jeg er så småt igang med et nyt manuskript, som tager udgangspunkt i en meget personlig familiehistorie og en vigtig danmarkshistorisk begivenhed, ja man kan roligt kalde det en skandale. Jeg skriver om LSD-forsøgene, som fandt sted i kælderen under Frederiksberg Hospital i 1960'erne, og som havde store menneskelige konsekvenser. 400 mennesker blev behandlet for alt fra stammen til svære neuroser og fik meget høje doser. Man troede simpelthen at LSD i sig selv kunne helbrede mennesker, i nogle tilfælde forsøgte man at "spule" hjernen ren... Jeg kan ikke fortælle så meget om selve romanen endnu, eller hvor meget forsøgene kommer til at fylde, men det er her jeg begynder arbejdet. Med research, interviews og bøger.

Hurra for læsesulten og tak for i dag :)

Malene

AfLise Vandborg
ons, 20/01/2021 - 11:12

Som svar til af maleneravnberthelsen

Det lyder som et rigtig spændende romanprojekt, Malene. Jeg vil glæde mig til at  høre mere  om hvordan det er en 'meget personlig familiehistorie '- og naturligvis til at læse den.

Tusind tak for virkelige gode svar og overvejelser om  'Hvor lyset er'. Det har virkelig været en stor fornøjelse at have dig med her i debatten på Litteratursiden. Og endnu engang tak for en fremragende roman, som i den grad bliver siddende i kroppen!

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 11:48

Som svar til af Lise Vandborg …

Det var spændende at være med! 

Det er så dejligt, at 'Hvor lyset er' vækker så meget i så mange – den ulmer også stadig i kroppen på mig, selvom jeg er ved at bevæge mig ind i nye fortællinger. Jeg tror ikke at Carl og Ely og Hans sådan lige har tænkt sig at slippe grebet. Heldigvis skal jeg holde en del foredrag om romanen i det kommende halve år, så kan jeg måske komme af med lidt ;-) 

Kh Malene

AfConnie Mikkelsen
ons, 20/01/2021 - 11:02

Som svar til af Tina Karina Mo…

Spændende og alsidig bogsnak. Jeg må sige at bogoplevelsen altid bliver beriget når man får lejlighed til at gå i dybden med temaer man måske ikke selv har været opmærksom på. Tak for nu. 

Ps. Jeg har fået svar på spørgsmål om fremtidig virke fra Malene. 😉

AfTina Karina Mortensen
ons, 20/01/2021 - 10:49

Romanen igennem er der mange svigt. Carl svigter Ely da hun bliver gravid, han svigter hende igen, da hun kommer tilbage efter at have født Hans og der ligger en fremmed kvinde i hans seng. Carls far svigter Carl og tager til kbh med Laura. Laura svigter sin datter. Cathrine svigter Ely. Ely svigter Cathrine. Carl svigter….
Ja man kan blive ved, synes jeg.
Hvorfor de mange svigt?
Var/blev det bare sådan eller har det været et tema du ønskede at behandle?

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 11:00

Som svar til af Tina Karina Mo…

Ja, svigt fylder meget i 'Hvor lyset er', det gennemsyrer næsten romanen. Det er et tema som har arbejdet sig frem undervejs. Jeg havde ikke planlagt det, men der var jo mange åbenlyse svigt, og da der begyndte at tegne sig et tydeligt billede, skrev jeg det frem på en måde der viste hvordan svigtet løber gennem generationer. Det med gentagelsen i generationer synes jeg er vigtigt. Vi kan ikke forandre så særligt meget, tror jeg, men vi kan arbejde aktivt på den forandring vi synes er nødvendig. Det kræver stor bevidsthed.

AfErik Fallesen
ons, 20/01/2021 - 10:21

En af de stærkeste scener i bogen, er der hvor Carl skal male sønnen Hans. Det kunne have været en måde, hvorpå de kunne komme hinanden nærmere, men det virker nærmest modsat. Er det fiktion, eller findes maleriet i virkeligheden? Hvis ja, har du set det?

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 10:42

Som svar til af efaldk

Hej Erik

Jeg er glad for at du har bidt mærke i den del af fortællingen, hvor Carl maler Hans. Det kunne nemlig have været en anledning til nærvær og kontakt, men det går omvendt. Carl fokuserede mere på sit værk end på barnet. Nu tager det jo også frygtelig lang tid at sidde for en maler, og et uroligt barn og en utålmodig far er måske ikke den bedste cocktail.

Jeg har ladet mig inspirere til den historie, der viser noget om forholdet mellem Carl og Hans, af et maleri, der findes. Du og andre kan finde det på Pinterest, hvor jeg har lavet en opslagstavle med værker af Carl Fischer. Det er et billede af en lille bleg Hans. Det og mange andre værker kan ses her (jeg kan vist ikke lave et aktivt link, men kopier det og sæt det ind i adresselinjen):

https://www.pinterest.dk/MaleneRavnGyldendal/carl-fischer/

Mange hilsner fra Malene

AfErik Fallesen
ons, 20/01/2021 - 12:24

Som svar til af Christinees

Hej Christine.

Har du brugt Malenes link? Billedet af den lille Hans er et af de første på siden. Han ser lille og forknyt ud, og det har tydeligvis ikke været nogen fornøjelse at sidde model.

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 11:25

Som svar til af Christinees

Du har da fuldstændig ret, Christine. Nu har jeg lagt billedet op igen – godt nok ikke i den bedste kvalitet, det er en affotografering fra en avisartikel. Men nu kan du se det!

Kh Malene

AfChristine Ellebæk Sørensen
ons, 20/01/2021 - 11:45

Som svar til af maleneravnberthelsen

Tak! 

Mærkværdigt, så lidt forståelse han tilsyneladende har udvist for Hans, når man ser på billedet. Hvordan kan man male sådan uden at få hjertesorg over den forknytte dreng der sidder overfor dig? 

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 12:12

Som svar til af Christinees

Jeg ved det ikke, og jeg har meget blandede følelser over for det hjerteskærende maleri. Måske kunne han netop male billedet så følsomt, fordi han SÅ ham? At han ikke var i stand til eller ville række ud til ham i det virkelige liv, er én sag. Det viser måske netop noget vigtigt om hvad Carl Fischer formåede i sit arbejde? Og måske formåede han det kun dér?

Mens jeg skrev, har jeg været optaget af, at Carl Fischer malede så følsomme og intime værker, når han blev beskrevet som selvoptaget, hård, svær at omgås, indelukket osv. Den kompleksitet var interessant at arbejde med.

Kh Malene

AfTina Karina Mortensen
ons, 20/01/2021 - 10:31

Som svar til af efaldk

Hej Erik
Ja, det er virkelig en skrækkelig scene. Som jeg husker det, får Hans ikke særlig meget støtte fra Ely.
Dét maleri er virkelig med til at cementere afstanden mellem far og søn. 
Det undrede mig også at historien om lærepladsen var nød til at gentage sig. Man kunne vel forvente at Carl var mere åben for sin søns ønsker

AfChristine Ellebæk Sørensen
ons, 20/01/2021 - 10:20

Hej Malene 

Jeg har vist ikke et egentligt spørgsmål til dig, mere en betragtning. Jeg har for nyligt også læst bogen 'Vi fulgte skildpadderne', der er en roman over maleren Camille Pisarros liv, og jeg kan se en masse træk der går igen i bøgerne. Blandt andet formen - det med at skrive en stor del af romanen, hvor man ser hovedpersonen udefra, fra de kvinder, der omgiver ham. I den anden er det hans mor, der fylder det meste. Og så benytter begge jeres bøger sig af et meget smukt billedsprog, hvor farverne og beskrivelserne af dem fylder meget. 
Tak for din bog i hvert fald - den var en stor fornøjelse at læse, og en nydelse sprogligt. 

Mvh. Christine, Favrskov Bibliotekerne. 

AfMalene Ravn
ons, 20/01/2021 - 10:46

Som svar til af Christinees

Hej Christine

Mange tak for at fortælle om 'Vi fulgte skildpadderne'. Jeg kender ikke romanen, men det lyder som en bog jeg skal læse! Det glæder jeg mig til. 

Selv har jeg skrevet romanen frem som et portræt af Carl Fischer, dels gennem Elys blik på ham, dels gennem sproget, forstået på den måde at jeg har forsøgt at skrive som Carl Fischer malede. Tak for dine ord om sproget, det glæder mig at du nød det.

Mange hilsner fra Malene

Vis flere
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfInger Nygaard Kaad
ons, 20/01/2021 - 11:00

Kære Malene

Tak for en rigtig god læseoplevelse. På Randers Bibliotek havde vi online læsekreds om den i går aftes, og snakken gik utrolig godt. I læsekredsen havde hver deltager valgt et citat fra bogen, som de læste højt og fortalte ud fra. Det virkede rigtig godt.
Vi kom til at tale om Hans. Ved du mere om ham? Fik han et godt liv med Signe og sine børn og formåede han familielivet, nu hvor både han selv og Carl var så svigtede?
Mange hilsner Inger