Anmeldelse
Guds bedste børn af Morten Pape
- Log ind for at skrive kommentarer
Morten Pape har skrevet sin anden roman, en hjerteskærende og kvalmende fortælling om racisme, vold og svigt.
Apati. Anger. Brøde. Ord, som Simon læser i en ordbog og genkender som sine egne følelser i fængslet. Ord, som til gengæld ingen mening har for hans fætter Mickey, som var den, der knaldede en kølle ind i hovedet på avisbuddet Zeki og med et slag dræbte ham.
I 2008 blev det 16-årig avisbud Deniz Uzun dræbt med et kølleslag af en 15-årig dreng, mens han sad på en trappe og spiste pizza med sin ven. Drabet var ifølge politiet fuldstændig umotiveret, men vidner til mordet var ikke i tvivl om, at der var tale om en racistisk hadforbrydelse. Papes roman er fiktion, men bygger på sagen om drabet på Deniz Uzun.
17-årige Simons mor er død, og han er opvokset på Amager, hvor han har boet sammen med sin 15-årige fætter Mickey og Mickeys mor, Tina, i et hjem uden noget overskud, men fyldt med narko, had, vold og druk. Morbror Keller er en konstant skygge over deres tilværelse, han forventer broderskab mellem drengene, skaffer dem stoffer og opildner til had mod udlændinge i banden DKP. På en dårlig dag knalder Mickey en kølle i hovedet på den pizzaspisende Zeki. Simon er med, og han ryger også ind at sidde.
Loyalitet og Lydighed. Flere ord, Simon finder i ordbogen i fængslet efter mordet og genkender som det, der forventes af ham fra Mickey og Keller. Simon vil dog hellere starte på en frisk med kæreste og børn, væk fra Amager og bandelivet. Zekis ven, Jamal, vil også gerne leve igen, men livet er blevet til en lang soning af skylden over ikke at have grebet ind; over at være den, der overlevede.
‘Guds bedste børn’ er en voldsom roman i ordets mest direkte betydning. Hadet, volden og en skræmmende ligegyldighed overfor liv og død flyder ud over siderne, så det krævede pauser at komme igennem dem. Pape skriver til gengæld i et vidunderligt sprog, som står i skærende kontrast til de afskyelige handlinger, der begås både af og mod de mennesker, vi lærer at kende gennem romanen. Mennesker, de fleste af os ellers ville gøre alt for at undgå på gaden og i livet.
“Da desserten er serveret og spist, og de voksne tæller bestikket op, mangler der en gaffel, men inden de når at fryse hele afdelingen, finder de den i halsen på Omar, der bliver kørt på skadestuen, Steen synes at jeg selv skal tørre blodet op inde på Omars værelse.”
Ordene kommer i et flow, en ‘stream of conciousness’, hvor volden ofte bare er en slags parentes, som den kan blive det i en verden, hvor forsøg på omsorg misforstås som kærlighed, og kærlighed kun kendes som sex. Hvor venskab og broderskab kræver blind loyalitet, verden er lille og den er sort eller hvid. Du er med, eller du er imod.
Morten Pape vandt Debutantprisen for Planen, og ‘Guds bedste børn’ må man også overgive sig til. De(n) kryber helt ind under huden, men det er ikke lige rart undervejs.
Analyse
Pape, Morten - Guds bedste børn
'Guds bedste børn' er en tragisk fortælling om et brutalt køllemord og et realistisk portræt af samfundets sociale bund.
Guds bedste børn giver et råt og realistisk portræt af en gruppe unge mænd opvokset i Holmbladskvarteret på Amager. Fætrene Simon og Mickey på 17 og 15 har sønderslåede opvækster i nedbrudte hjem bag sig. De strejfer rundt pumpede på dope og rascime i Københavns gader i bil og jagter slagsmål, der for et øjeblik kan tage trykket af kedlen. På en trappesten ser de to pizzaspisende avisbude med etnisk baggrund, Zeki og Jamil. Mickey stiger ud af bilen med en fastelavnskølle i hånden og med fætteren Simon efter sig. Zeki modtager et dødbringende slag og erklæres dagen efter hjernedød.
Gennem længere krydsklip mellem synsvinkel, sted og tid afdækkes karakterernes baggrundshistorier. Læseren får fortællingen om de tre unge mænd, Jamil, Simon og Mickey. Jamil overværer mordet på sin bedste ven og ekskluderes bagefter fra sin omgangskreds. Hans gamle venner mener, han bærer skylden, fordi han ikke greb ind. Simon angiver sin onkel, hvis våben han havde i bilen, mens mordet skete. Bagefter får han nedsat sin straf og kæmper for at få en tilværelse på benene på flugt fra et hårdkogt kriminelt miljø. Og Mickey svinger køllen og tænker ”Gud velsigne nogen, man kan hade så meget, at man kan lide sig selv lidt igen”. På et tidspunkt flygter han fra fængslet og trækker et spor af blod og vold efter sig. Tilsammen skabes et voldsrealitisk portræt af et socialt miljø, hvor den sociale arv og udsigtsløsheden er den enkeltes byrde at bære.
Morten Pape mellem fiktion og virkelighed
'Guds bedste børn' er Morten Papes anden roman. Morten Pape debuterede i 2015 med romanen Planen, der falder inden for den autobiografiske genre uden skelnen mellem romanens fortæller og forfatter. Romanen beskriver Mortens opvækst i Urbanplanen på Amager i et understimuleret og lukket miljø, hvor der hersker særlige normer og regler. Med Guds bedste børn bevæger Morten Pape sig væk fra det autobiografiske og over i fiktionen.
Dog er romanen er inspireret af en virkelig hændelse, et køllemord begået på hjørnet af Lergravsvej og Polensgade på Amager i 2008 under omstændigheder, der minder om dem, der er beskrevet i romanen. En motor for fortællingen er at afdække de rascistiske motiver for mordet, der ifølge romanen hurtigt og effektivt blev sløret af både efterforskningen og på højeste politiske niveau. Romanen dokumenterer dette med citater af Københavns Politis daværende drabschef og daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Morten Pape har desuden i et interview med DR oplyst, at han en periode kendte gerningsmanden, som var ven med hans lillebror og søn af Morten Papes fars kæreste på det tidspunkt.
”Alle er bange for en araber med flyveører”
Denne ironiske udtalelse kommer fra Zeki, der er i gang med at forklare vennen Jamil, at han må kunne sætte sig i respekt, hvis han vil have pigernes opmærksomhed. Det er også Zeki, der efter en avisrunde siger til Jamil: ”Sværger Jamil. Jeg dør, hvis vi skal op ad de trapper igen, hvortil Jamil svarer: ”Det kan vi ikke. Vi ser for godt ud til at dø”. En tragisk udtalelse, der peger frem mod overfaldet en time senere.
Romanen er fortælles i tredjeperson med synsvinkelskift mellem de tre hovedkarakterer, Jamil, Simon og Mickey. Ind imellem skifter fortællingen til en jeg-fortæller, og dele af Mickeys fortælling udfoldes som en hektisk indre monolog:
”kæft noget lort, kæft noget pis hvis ham der gurkeren dør, men så igen, et nul til dk, tænkte jeg og gik sådan lidt ind i mig selv og sad og pillede negle og kløede mig i håret og i skridtet, der trængte til et bad, så kom den der forsvarsadvokat, standard nok, han sagde det skal nok gå, det var et uheld, og jeg spurgte, om han var død, og han sagde ikke endnu”
Generelt er sproget i romanen holdt i en autentisk stil med elementer af slang, gadens lingo og etnisk-dansk. Sproget er råt, ”Skal du smage battet, perkersvin?”, og det matcher de voldsomme begivenheder, som udfolder sig på en bund af samfundet, der befinder sig længere nede, end flertallet kender eller har fantasi til at forestille sig.
Morten Pape på det litterære Danmarkskort
Selvom Morten Pape med 'Guds bedste børn' har bevæget sig væk fra det autobiografiske og over i fiktionen, har han dog stadig et gennemgående fokus på det udsigtsløse liv på samfundets bund. Andre danske eksempler på danske forfattere, der skriver fortællinger fra og om underklassen, er Jonas T. Bengtsson, Dennis Gade Kofod, Kristian Bang Foss og Jonas Eika, der er i Lageret, huset, Marie bl.a. skildrer livet som rengøringsdame og lagerarbejder og personer uden en verden af muligheder foran sig.
'Guds bedste børn' er et skarpt og usminket samtidsportræt, der fremviser en dansk kultur gennemsyret af raceopslitning og had mellem nye og gamle etniske grupperinger. En anden dansk forfatter, der har kulturmødet som gennemgående tema er Jesper Wung-Sung, der i slægtsromanen 'En anden gren' fortæller om danskernes første møde med den kinesiske kultur. Der er også et slægtskab med forfatterne Kim Leine og Jakob Ejersbo, der i deres værker tager fat om postkoloniale problemstillinger og danskernes fremfærd i Grønland og Afrika.
Deltag i debatten