03 mar.19

Artikel

Deltag i debatten om 'For enden af perronen'

Kommentarer

10 kommentarer
Log ind for at skrive kommentarer
AfTina Karina Mortensen
tir, 30/04/2019 - 15:44

Tak til alle som har læst med her i debatten, tak til alle som har skrevet og især tak til Hanne Richardt Beck som har svaret super flittigt og interessant.
April måned er lige straks slut. Debatsporet lukker selvfølgelig ikke, så skriv gerne videre hvis tanker presser sig på.

Fremover vil jeg tænke på årtierne i farver og tidens som en aktiv samtalepartner.
Møder du mig derfor på perronen et sted derude og tænker, jeg er lidt sær. Måske er det rigtigt, men formodentlig er jeg blot fordybet i en afklarende samtale med tiden.
Tak for en god og tankevækkende bog.
Hilsen Tina
 

lør, 20/04/2019 - 16:48

Kære alle i denne debattråd om For enden af perronen!

Tusind tak for alle jeres indlæg, som jeg er meget glad for.

I tænker måske, at det er mærkeligt, at jeg ikke har svaret, men det skyldes, at jeg desværre først netop nu blevet opmærksom på jeres spændende kommentarer og spørgsmål, fordi en sød læser har skrevet til mig. Der eksisterer nemlig også en anden debattråd her på Litteratursiden, og indtil i dag har jeg kun kendt til den. Det beklager jeg altså meget! 

Jeg glæder mig meget til at svare på jeres indlæg - det kommer til at ske i løbet af de næste par dage. 

kh Hanne

AfTina Karina Mortensen
tir, 16/04/2019 - 14:57

Sikken dejlig kommentar Rasmus kommer med at hver gang læseklubben mødes, åbenbarer der sig ting de enkelte medlemmer hver i sær ikke har opdaget. Det er virkelig essensen af en læseklub.

I "min" læseklub talte vi bl.a. om at det er en god bog at læse netop nu hvor udtrykket "hvad er det dog for en tid vi lever i" bliver brugt ret ofte.
Som flere andre nævner talte vi også om hovedpersonen. Hvem er det mon og skal der i det hele taget altid være en hovedperson i en historie?
Tidens aktive deltagelse er både et spændende forfatter trick og en spændende "hovedperson". At tiden spiller så stor en rolle, gør det tydeligt hvor meget mennesker spejler tiden og både udvikler sig sammen med og gennem tiden.På en måde bliver Peter, Ellen, Camilla og Agnes til "den lille historie" i den helt store historie.
Blev der virkelig røget så meget? var der en der udbrød. Tja, det er utroligt så hurtigt vi glemmer ;-)

tir, 23/04/2019 - 12:49

Hej Tinas Læseklub!

Jeg er meget glad for at høre, at I har haft en god læseoplevelse med For enden af perronen.

Jeg synes, det er sjovt, at I har talt om udtrykket "Hvad er det dog for en tid vi lever i?" for det var lige netop også den sætning, jeg selv gik rundt med i hovedet, da jeg begyndte at skrive romanen! Og på den måde kan man godt sige, at hele romanen på en måde er én lang udforskning af det spørgsmål :)

Kh Hanne

AfRasmus Odderskjær Budde Byg
tor, 11/04/2019 - 19:08

”For enden af perronen” af Hanne Richardt Beck, er en roman som vi i læsegruppen, til at starte med,

havde en temmelig differentieret holdning til. Hvorvidt vi syntes om, eller ej.

Som ved tidligere gennemgange af romaner, endte vi op med, at vi nok alligevel syntes det var en god roman med en vigtig fortælling om en hovedperson og tre bipersoner og deres indbyrdes forhold gennem fire årtier.

Det er somom, at når vi først kommer i gang med at tale om hvad vi har fået ud af bogens indhold, så åbenbarer der sig ting, som vi ikke hver især havde opdaget og haft øje for. Det er dejligt og interessant.

”For enden af perronen” er fin skildring af forskellige familiemønstre gennem 40 år, med deres forskellige

værdier og politiske standpunkter. De fire familier skildrede i romanen, er meget forskellige.

Uddanelsesmæssigt, politisk og mht til religion, værdier og status. Den tidsmæssige udvikling er

interessant og den holder i sin troværdighed. Springende i år fungerer fint. De kunne gøre romanen

ustruktureret og svært læselig, men det er ikke tilfældet. Den er letlæselig og beskrivelsen af tiderne

fungerer fint, ligeledes beskrivelserne af de forskellige tidsbilleder er ret præcise.

De fire hovedpersoner i romanen er fint skildrede. Det psykologiske spil mellem de fire igennem hele

romanen. Interessant er det, hvem af de fire der egentlig klarer livet bedst. Vores konklusion var, at succes i livet ikke har noget at gøre med, fra hvilken socialklasse, man har sine rødder. At værdierne ikke skabes af uddannelse eller økonomisk rigdom.

Vi fandt forsiden af bogen pudsig. Den er omvendt af romanens titel. Et billede af en trappe væk fra

perronen!

Vores spørgsmål til forfatteren er: Den røde tid! Er det en

advarsel imod vores tid og dens værdier? Eller måske mangel på samme?

Med venlig hilsen læsegruppen fra Ærøskøbing.

tir, 23/04/2019 - 12:46

Kære Læseklub fra Ærøskøbing

Tak for jeres kommentarer til For enden af perronen. Jeg er ked af, at jeg først svarer jer nu, men debatten er åbenbart kommet til at køre i to forskellige tråde, og jeg har ikke haft kendskab til denne tråd.

Jeg er glad for at I har haft en god snak om bogen!

I spørger om den røde tid.

Tiderne i romanen fik farver for mig, fordi jeg ofte kommer til at tænke i farver. Forskellige tal og ord kan have farver for mig, og da jeg begyndte at tænke over, hvordan de forskellige perioder fra 1982 til i dag havde været, så fik de forskellige farver for mig. Så jeg har ikke tænkt fx den røde tid som en advarsel mod noget. Læsere har fortalt mig, at de associerer rød med vrede, og det synes jeg også lyder meget rigtigt, men som sagt har tiderne fået farver, fordi det er naturligt for mig at tænke sådan, og nutiden virker bare ret rød for mig :)

Bogens forside er ikke et spørgsmål, men jeg får lyst til at skrive lidt om det alligevel. Det er dygtige Alette Bertelsen, der har lavet forsiden, og jeg kan godt lide, at man også kan komme op ad trappen – måske er der alligevel håb for enden af perronen, tænker jeg.

Igen – tak for kommentarer og læsning!

Kh Hanne

AfKirstine Louise Grøngaard
tir, 09/04/2019 - 11:07

Hej Hanne

Vi mødtes i går i Brønderslev Biblioteks romanklub for at tale om din bog. Vi fik en god snak om den og der var størst uenighed om hvordan det mon går Peter (og Ellen) begår han selvmord eller ej? (Dette er ikke et spørgsmål til dig blot noget vi talte en del om) 

Vi har nogle spørgsmål vi håber du kan svare på: 

- kommer der en bog mere med disse personer i hovedrollerne?

- og apropos hovedroller ser du så Peter som hovedpersonen og de andre som bipersoner? 

-Kender du noget som du er blevet inspireret af? Hvor kommer ideen til karakterene fra? 

- og sidst men ikke mindst - kærligheden. Er der ingen måder hvorpå den kan lykkedes? Alle virker så vrede som om de ikke er i stand til at have en relation. 

 

På forhånd tak og tak for en fin læseoplevelse. 

 

Mvh Kirstine Grøngaard, Brønderslev Bibliotek

tir, 23/04/2019 - 12:28

Kære Læseklub fra Brønderslev Bibliotek

Tak for jeres kommentarer til For enden af perronen. Jeg er ked af, at jeg først svarer jer nu, men debatten er åbenbart kommet til at køre i to forskellige tråde, og jeg har ikke haft kendskab til denne tråd.

Jeg er glad for at I har haft en god snak om bogen! Her kommer mine svar:

Umiddelbart har jeg ikke planer om en bog mere om Peter, Ellen, Agnes og Gunilla. Men det er sjovt, I spørger, for jeg har efterhånden fået det spørgsmål en del gange nu, og det kan da godt være, at de alligevel kommer til at rumle videre i mit baghoved.

For mig er personerne alle lige vigtige – men Peter kom til at spille en lidt større rolle end de andre, da man jo vender tilbage til ham i nutidsrammen flere gange i løbet af læsningen.

Men for mig begyndte romanen faktisk med Gunilla. Og det fører mig videre til jeres andet spørgsmål – hvor kommer ideen fra? Da jeg begyndte at skrive romanen i 2016, syntes jeg, at der var så meget vrede omkring mig – en vrede i den store verden med valget af Trump, Brexit, terroranslag, og en vrede i den lille verden med folk på Facebook, der skælder ud, folk i trafikken, der er sure osv. Jeg spekulerede over, om jeg mon kunne finde ud af, hvornår al den vrede var begyndt, og min research bragte mig tilbage til 1982, hvor der skete et skift i den økonomiske politik, da Reagan blev valgt i USA, Thatcher i England og Schlüter i Danmark. Skiftet til den neoliberale økonomiske politik betød, at ideen om fællesskabet blev mindre vigtig, mens ideen om det enkelte individ som ansvarlig for sit liv voksede.

For mig at se, er den enkelte ansvarlig for sit liv, men samtidig indgår vi i en større sammenhæng, som vi ikke altid har så stor indflydelse på (arbejdsløshed fx), og måske har den nye fortælling om, at vi selv er ansvarlige for alting, skabt en frustration, måske en voksende diffus vrede, som vi ikke altid kan gennemskue, hvor kommer fra.

Samtidig med researchen, fik jeg et billede i hovedet af en kvinde, der stod og kiggede ud i sin have og overvejede, hvordan hun kunne komme alle dræbersneglene til livs. Det var Gunilla, der også stod og spekulerede over, om det virkelig kunne være rigtigt, at hendes mand havde kørt et andet menneske ned med vilje.

Jeg overvejede, hvor Gunilla mon var i 1982, og det viste sig, at hun gik i 8. klasse. Så fulgtes jeg med Gunilla i skole, og i klasseværelset mødte vi så Ellen, Agnes og Peter. Det var på den måde, jeg fik ideen til personerne.

Jeg har selv gået på en katolsk privatskole fra 8. klasse til 3. g, og her kom eleverne fra alle miljøer, så på den måde var fx både Peters og Ellens baggrund ikke fremmed for mig.

Og så er der kærligheden! Jo, jeg mener bestemt, kærligheden kan lykkes – jeg er selv så privilegeret at have kendt min mad siden 1982 :) Imens jeg skrev For enden af perronen var netop vrede imidlertid mit fokus. Men så er der jo heldigvis også Ellen, hun repræsenterer et håb for mig. Om hun ender med at tage Peter tilbage eller ej, ved jeg ikke, men hun kan stadig noget, de andre har svært ved.

Jeg håber, at det giver mening?

Kh Hanne

AfKarina Høyer
man, 08/04/2019 - 11:17

På Risskov Bibliotek var læsekredsen i sidste måned samlet for at tale om ’For enden af perronen’ som i starten af mødet synes at have delt vandene en smule.

Tre af deltagerne udnævnte den straks til deres favoritbog indtil videre, mens en del bestemt ikke var enige i det udsagn.

Det førte til en snak om, hvor vanskeligt (og sjovt) det bliver, når vi skal blive enige om, hvilken bog, vi vil stemme på til årets roman i DR Romanklubben.

De flotte overgange blev fremhævet i romanen, både når der springes i tid, men også når fortællervinkel skifter. Man er aldrig i tvivl om, hvor man er henne i romanen, og det er behageligt og elegant lavet.

Nogle havde til gengæld svært ved bogens tempo. Den blev lidt langstrakt og for detaljeret til nogens smag, mens andre følte, man kom godt ind under huden på karaktererne netop af den grund.

Gruppen var enige om, at det er Peter og Ellen, der er bogens egentlige hovedpersoner, mens Agnes og Gunilla bygger op omkring deres historie som gode og stærke bipersoner.

  • Peter var en karakter, der kunne sætte gang i snakken. Han provokerede med sin uduelighed, sin utilstrækkelighed og sin krysteragtige tilgang til livet. Han havde alle gode forudsætninger for at nå langt, men passede ikke ind i de rammer, som resten af hans familie synes at passe ind i. Og det blev for svært for Peter at være i.
     
  • Ellen stod for kærligheden og næstekærligheden. Hun vokser op med et stort ansvar og tager sig af folk omkring hende. Hun søger en tryghed i sit voksne liv, som hun umiddelbart tænker, hun kan få med Peter – den gode økonomi, de faste rammer, familielivet. Men så let er det ikke. Vi brugte en del tid på slutningen. Tilgiver Ellen Peter eller er det mere et tegn på næste kærlighed mere end egentlig kærlighed til Peter?
     
  • Gunilla blev sammenlignet med ’Klister’ fra Kundskabens træ. Hun ved, hvem hun skal hægte sig på, hvordan hun skal bruge sine talegaver og sin viden for at opnå det, hun gerne vil have.
     
  • Agnes blev mest set som lidt en ensom pige. Som blev valgt til pga. hendes skønhed, men ikke anerkendt for ret meget andet. Hun kommer fra det akademiske hjem og har også mange muligheder i livet. Men kan hun det? Er hun en tom skal eller har hun faktisk noget at byde på. Der blev sagt, at det var det hjem, man dog helst ville vokse op i, hvis man skulle vælge.
     

I det hele taget var tiden noget, vi brugte meget tid på. Mange genoplevede deres egen ungdom og liv i tidsbeskrivelserne og kunne genkende både sig selv og sin omgangskreds i de beskrivelser, vi møder i romanen.

Det store tema for vores samtale var valget. Hvor stor en del af vores liv, der består af de valg, vi tager hen ad vejen på trods af opvækst, social arv, miljø og de forhold vi er vokset op under. Livet skabes af tilfælde og valg langt hen ad vejen var det, som gruppen i Risskov kunne komme frem til. 

Bogen voksede på de fleste ved snakken, og vi var enige om, at det er en bog, der gør sig rigtig godt i læsekredse

/Karina, Risskov Bibliotek

tir, 23/04/2019 - 12:26

Kære Læseklub fra Risskov Bibliotek

Tak for jeres kommentarer til For enden af perronen. Jeg er ked af, at jeg først svarer jer nu, men debatten er åbenbart kommet til at køre i to forskellige tråde, og jeg har ikke haft kendskab til denne tråd.

Det lyder som meget spændende diskussioner, I har haft - jeg forstår godt, at I har snakket meget om at vælge. Jeg tænker selv, at alle i romanen er optagede af, at de har et valg, at de selv kan gøre noget for at forme deres tilværelse, da de begynder i 8. klasse i 1982, og dog bliver livet ikke helt som de ønsker.

Sat lidt på spidsen kan man måske sige, at Agnes ønsker et let liv, et problemfrit liv (på den gamle skole blev hun altid centrum for konflikter, hun slet ikke var interesseret i at skabe), og hun har langt hen ad vejen også alle muligheder for et let og problemfrit liv, men som Peter siger: ”Agnes er en sky” – og måske bliver det hele FOR let for Agnes. Måske lærer hun aldrig at gøre sig umage med sit eget liv eller i forhold til andres, og det er derfor hun ender som en lidt ensom person.

Ellen ønsker måske dybest set ”et normalt liv”, og som I selv er inde på – tryghed. Der er Peter ikke den rette at forelske sig i …

Og så er der Gunilla, der længe ligesom kun er tilskuer til de andres liv, men hun får mand og barn og job, og på den måde skulle hun vel hvile i sig selv hen ad vejen. Men så går det alligevel ikke med Frank, og på jobbet puster de yngre hende i nakken – og så prøver hun igen at hægte sig på Peter, nu i forhold til at bevare sit job.

Og endelig er der Peter, som vel i starten af romanen ikke ved præcist hvad han ønsker sig af livet andet end, at han i hvert fald ikke skal være som sin far eller farfar. Han vil ikke være ”slagter”, og så bliver han måske alligevel netop dét. Altså i den forstand, at han – i hvert fald i nogle sammenhænge – bliver ligeså hensynsløs og brutal, som han oplever, at faren og farfaren har været det.

Så jeg tænker, at det med valg virkelig ikke er så let, som det nogle gange kan se ud. Livet har det med at overhale én indenom …

Igen – tak for jeres kommentarer, de har – som I kan se – sat tanker i gang hos mig :)

Kh Hanne