Bog

Sneglens hus

Af (
2009
)

Anmeldelse

Sneglens hus af Hans Schmidt Petersen

26 okt.09

5 myrdet og 2 i livsfare efter 3 blodige overfald på ensomme gårde i grænselandet.
Står udlændingebander bag? God start på ny krimiserie
.

Forfatteren har skrevet tre romaner på dansk og flere krimier på tysk. Han er født i Sønderjylland og bor nu i Berlin. Romanen foregår i de flade grænseegne, hvor 3 gårde bliver udsat for brutale overfald. Medierne og politiet tror, at udenlandske bander står bag, men kriminalinspektør Carsten Mathiesen fra Åbenrå og hans tyske kollega Christiane Müller fra Flensborg mener, at der kan være andre forklaringer. De dykker ned i ofrenes fortid og finder nogle spinkle forbindelser mellem gårdene på begge sider af grænsen, der betyder meget mentalt, men reelt er hullet som en si.

Det er en velskreven krimi med en nuanceret skildring af grænselandets natur og mentalitet. Den rummer bestemt spændende scener, og man aner, at den trofaste ægtemand Carsten kan blive betaget af den flotte Christiane, der i forvejen har tre elskere.  De kan sagtens få mere end initialerne til fælles. Bogen er første del af en ny krimiserie, og den er kommet godt fra start, selv om motivet til de vilde og gale forbrydelser virker mere overraskende end troværdigt.

Bogdetaljer

Forlag
C&K
Faustnummer
27940439
Graphic
Colin Campbell/ Trevillion Images
ISBN
9788792523020
Antal sider
311

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer