Bog
Samlede skrøner fra et rejseliv
Af
(
2002
)
En herlig samling skrøner fra Danmark, Grønland og Asien.
En herlig samling skrøner fra Danmark, Grønland og Asien.
Anmeldelse
Samlede skrøner fra et rejseliv af Jørn Riel
- Log ind for at skrive kommentarer
En herlig samling skrøner fra Danmark, Grønland og Asien.
Jeg har været vild med Jørn Riel, siden min far anbefalede mig at læse ’Satans til Higginbottom’ for mere end 20 år siden. Især har jeg holdt af hans skrøner fra Nordøstgrønland og for de tre fremragende fortællinger ’Sangen for livet’. Nu har Riel modtaget Det Danske Akademis Store Pris for sit omfattende forfatterskab, og i den forbindelse har Lindhardt og Ringhof genudgivet ’Samlede skrøner fra et rejseliv’, der er en slags selvbiografi i skrøneform.
Den første fortælling Afrikanske masker er fra barndommen, hvor Riel hurtigt fandt ud af, at han ville rejse. Hans far skar fantastiske afrikanske masker, og en dag besluttede Riel sig for at sejle til Afrika sammen med vennen Frederik. Men der er langt fra Odense fjord til Afrika, og turen fik en brat afslutning, da de stødte på land og opdagede to vilde albinoer i parring.
I Rejsen med Amanda er Riel blevet en ung mand og har fået arbejde på fiskebilen Amanda, der kørte til Tyskland i årene efter krigen. Her lærer han noget om at bøllebaske og får den første lektion i, at der er forskel på en religiøs satan og en sand kristen.
Siden følger skrøner fra tiden i Grønland, og til slut er der også et par fortællinger fra Riels oplevelser i Asien.
Jørn Riel har en fabelagtig evne til at fortælle, så man som læser ikke kan slippe bogen igen. Han fortæller med både lune og kærlighed, og selvom man ofte sidder og klukker under læsningen, så er der også altid alvor i hans beretninger. Han har et stort menneskekendskab, og den nysgerrighed og kærlighed, han møder verden med, er noget, vi alle kunne lære af.
Har man aldrig læst Jørn Riel, kan man sagtens starte her. ’Samlede skrøner fra et rejseliv’ er både tankevækkende, humoristisk og velfortalt, og jeg ville ønske, at Lindhardt og Ringhof havde brugt lidt flere ressourcer på opsætningen af bogen, så læseoplevelsen ikke var blevet skæmmet af forskellige skrifttyper og et dårligt tryk.
Brugernes anmeldelser