Kun for idioter #1-3

Vellyd, kras lyrik og cool kunst i  sympatisk hybridprojekt. Enkeltdelene spiller ganske godt, hver for sig, men samspillet er ikke rigtig tunet ind.

LEF, aka filosof, sanger og digter Lars Emil Foder, har med 'Kun for idioter #1-3' skudt første fjerdedel afsted af det, der skal blive et album på 12 sange. Den består af tre lækre a6 hæfter med QR-kode til musik, sangtekster/lyrik samt illustrationer af den anonyme kunstner Onkel Hawaii. 

Teksterne er post-modernistisk beton-urbane i udtrykket og handler fx om at stå i den uendelige kø til den momentant hyper hypede night club – både for at komme ind og for at komme ud af den igen.

Teksten passer fint til de blå-lilla-røde laser-lys/laser-mørke illustrationer, som de tre ret lækre hæfter er prydet med. Der er en koldt glødende præcision i billederne, som lider under, at de pryder hele hæftets opslag, da det lige er samlet 1½ mm skævt – og det er egentlig et ret præcist udtryk for, hvor tæt denne hybrid udgivelse er på at spille, men desværre ikke helt gør det.

Musikken, man får adgang til via QR-koden, er ganske veldrejede, let-ironisk distancerede guitar-baserede pop-rock numre. I sig selv ganske godt, men for denne skribent befinder de sig et sted i farvepaletten ”slidte jeans med let hængerøv og ternet skjorte i brunlige nuancer”, og altså temmelig langt fra illustrationernes blå-lilla-røde lasermørke. Det spiller ganske godt hver for sig, men samspillet er ikke rigtig tunet ind, så delene virkelig bidrager til hinanden. Helheden giver således mindre end summen af enkeltdelene, hvilket ikke er tilfældet for rigtig vellykkede hybrid-udgivelser.