Radioteateret

Stemmer i æteren - i radioen er alt muligt! Man kan komme fra Koblenz til Marstrand, fra Trieste til Vordingborg på ingen tid. Der er ingen kulisser, ingen besværlige sceneskift.

At læse Pia Juuls nyeste digtsamling ”Radioteateret” er som at sidde foran et gammelt radioapparat, som det, der er afbildet på bogens gyldne forside, og skrue på knapperne. Hist og her dukker nye udsendelser, nye stemmer frem fra æteren. Vi dumper ned midt i monologer og dialoger – i en bil, i en restaurant, ved middagsbordet – mennesker, som mindes deres barndom, den første viol eller det første kys, en kæreste eller afdøde slægtninge. Samtaler, erindringer, stumper af dialoger fra fortiden blandes med nutiden, fortid og nutid flyder ind i hinanden.

Stemmerne dukker ud af ingenting med fragmenter af erindringer, glimt af levet liv - som om vi lige præcis i et splitsekund er ramt ind på netop deres bølgelængde.

Det er et broget udvalg af stemmer, vi præsenteres for, med Eliza C som den gennemgående figur, en kvinde, der optræder som 10, 20, 40 og 60 årig, men andre stemmer blander sig - springer ind og ud af lydbilledet: Elizas mand, hendes mor og bedsteforældre, andre kvinder og mænd, men også digteren Ludvig Bødtcher, personer fra tidligere digtsamlinger, ja, selv byer får stemme hos Pia Juul, her fortæller f.eks. den tyske by Koblenz sin egen historie.

Ud i æteren klinger stumper af poesi og popsange sammen med børnesange, her bedes bordbøn og det fyger med litterære hentydninger og citater af Kingo, Tom Kristensen m.fl. Med sproget som værktøj og med sin fine ironi skaber Pia Juul lydbilleder – stemninger og situationer, som lytteren / læseren bliver en del af og lever sig med i – et kort øjeblik inden den næste situation skabes, nye stemmer træder ind på scenen og blander sig i samtalen.

” Begynd med dit stærkeste minde” bliver Eliza C opfordret til, måske af forfatteren? – og hele digtsamlingen kredser om erindring, om det liv, der er levet, om vi overhovedet kan holde ud at mindes og om vi kan bruge erfaringerne til noget eller må sige som Eliza C:( s.20) ” Jeg har intet lært, jeg husker det kun”.