Indkredsning II

Carl Frode Tiller kan som få beskrive, hvad der kværner rundt i knolden på os mennesker, når vi skal forstå os selv og andre. Hold op, hvor er det godt!

I andet bind af Carl Frode Tillers ‘Indkredsning’-serie møder vi endnu engang tre fortællere med forskellige syn på den mystiske hovedperson David. David har mistet hukommelsen og har gennem en avisannonce opfordret tidligere bekendtskaber til at hjælpe ham med at genskabe erindringen om, hvem han er - helt uden på noget tidspunkt selv at optræde i hverken første eller andet bind.

I ‘Indkredsning II’ er fortællerne barndomsvennen Ole, der er midt i et voldsomt løsrivelses-oprør med sin mor og kæreste; vennen fra den tidlige pubertet, Tom Roger, der giver os et indblik det socialt udsatte Norge og Davids mors veninde Paula, der var tilstede ved hans fødsel og bærer på indtil flere frygtelige hemmeligheder om børnene på Otterøya, hvor David er vokset op. På en sær måde indkredser de tre fortællere David, så han bliver tydeligere for os læsere, samtidig med at de hver især tegner et portræt af en mand, som umuligt kan være en og samme person.

Romanen skifter mellem førstepersonsfortælling fra de tre fortælleres dagligdag i 2006 og de breve, de skriver til David, med informationer om den tid, hvor de hver især har kendt ham og kredset om hans liv. Teksten er pakket på siderne, og der er næsten ingen luft mellem linjerne eller skift i tid og de forskellige fortælleres dele af romanen. Romanens typografiske udtryk er en afspejling af dens temaer og stemninger,
en minutiøs indføring i fortællernes tankegange og deres overvejelser om David og hans handlemønstre på års afstand. Det kan være helt svært at trække vejret i som læser – men for søren, hvor er det godt!

Man skulle næsten ikke tro, det kunne lade sig gøre så præcist at beskrive alle de overvejelser, tankespring, betænkninger og skift i holdninger, man gennemgår i tankerne, når man prøver at vurdere et andet menneske og dets motiver. Men Carl Frode Tiller kan som ingen andre (måske bortset fra Dostojevskij?) beskrive den tankerække, der kværner rundt i knolden på os mennesker, når vi skal forstå os selv og navigere i vores egne og vores nærmestes handlemønstre.

Som læser sidder man hele tiden og venter på små ledetråde, der kan pejle én ind på den sande historie om David, men i løbet af ‘Indkredsning II’ bliver det mere og mere tydeligt, at den sande historie ikke findes. I stedet findes den version af David, som personerne, der skriver breve til ham, husker. Eller den version, som de gerne vil huske. Jo flere vinkler, læseren får på David, jo tydeligere bliver det, at hver fortæller tegner et billede af David, som de ønsker, han skal være. Samtidig stiller de sig selv i et lys, der både giver dem en forståelse for, hvordan de er havnet i de ulykkelige relationer, de hver især kæmper med, men som også er en undskyldning for den rædderlige måde, de håndterer modgang i deres liv på.

Det er "lige så meget et forsøg på at give værdi og mening til deres egne liv som på at fortælle sandfærdigt… Jeg tror naturligvis ikke at de gør det bevidst eller planlagt. Det sker instinktivt, de fortæller sådan fordi det føles rigtigt og godt at fortælle sådan, de tilfredsstiller bare et behov de har i sig.” Og det er det, man rammes af som læser. For det går op for én, at det også er sådan, man fortæller sit eget liv - på en måde så det tilfredsstiller det behov, man har for at iscenesætte og retfærdiggøre sig selv.

Som i Indkredsning giver den sidste del af romanen et helt nyt blik på alle de oplysninger, man netop har brugt 350 sider på at fordøje og sætte i relation til alle de øvrige informationer om David. Igen bliver man kastet væk fra det syn, man havde dannet sig af denne mand med hukommelsestab. Det skaber en cliffhanger, der får mig til længes mod at komme i gang med næste bind, det tredje og sidste, hvor vi endelig kommer til at møde David. 

Carl Frode Tillers ‘Indkredsning’-trilogi er et interessant studie i menneskesindets tanke- og refleksionsmønstre. Det er en roman, der sætter et spejl op for den tankeproces, der ligger bag handlinger og ord (særligt i tilspidsede, konfliktfyldte situationer), og samtidig indkredser det store mysterium som er mennesket og dets erindring og motiver.