Bog

Happy family

Af (
2018
)

Anmeldelse

Happy Family af Anne-Sophie Lunding-Sørensen

27 aug.18

Anti-heltinden Elvira Gregersen er tilbage. Stadig overvægtig, menneskesky og med samme særlige retfærdighedssans. En underholdende og rørende roman med en satirisk undertone.

Sidst vi mødte Elvira var i 2016, hvor romanen Happy Ending udkom. Her arbejdede den svært overvægtige Elvira Gregersen som telefondame på et bordel. Nu er Elvira tilbage og i gang med at starte sin egen virksomhed som husvært for de prostituerede. Naturligvis uden kommunens vidende og til den gamle bordelejers store irritation.

Elvira er stadig menneskesky og kronisk arbejdssky - i hvert fald i den konventionelle forstand. Hun prøver at få tilværelsen til at hænge sammen på den måde, hun bedst formår. Hun øver sig i at lukke sin kæreste Henry ind og være i en kærlighedsrelation, og hun prøver at være der for sin bror Sixten, der er narkoman. Derudover forsøger hun at stå imod de uretfærdigheder, hun som kontanthjælpsmodtager og svært overvægtig kvinde med forbindelser til de mere lyssky miljøer i Københavns Nordvest kvarter er vidne til hver dag.

Romanen er en underholdende og spændende fortælling om rigtigt og forkert og om, hvor let man havner i en gråzone, når man bliver udfordret nok. Selvom man ikke forventer det, så er det også en ganske rørende roman. Sproget er fremragende, og tonen underspillet og humoristisk. En fin og skæv roman, der helt paradoksalt er spækket med både håbløshed og håb.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
54463561
ISBN
9788702266184
Antal sider
212

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer