Lette rejsende

Møde med fortiden: Familiehemmeligheder, svigt og forsoning.

Vellykket romandebut om sorg, sorgbearbejdning og frisættelse af nye energier, som et dødsfald kan fremkalde. Den frie fugl, fotografen Emma, er på vej hjem fra sit selvvalgte eksil i Katmandu i Nepal for at deltage i sin mormors begravelse i Nordjylland.

Vi følger hende i nutiden, i gensynet med morfaren, men først og fremmest følger vi hendes tilbageblik på en kaotisk opvækst som barn af en flippet mor, der bare forfulgte sine drømme og ikke nåede at få en uddannelse i tide. De blev en slags nomader, som alt for ofte flyttede fra sted til sted, når tingene gik galt.

Tilbageblikket er set både gennem den voksne Emma, men mest vellykket gennem Emma som barn. Der er en loyalitet, en kærlighed iblandet smerte og et krystalklart blik for de voksnes fortrædeligheder, som gør den lille roman læseværdig. Sproget er enkelt, mundret med sans for det usagte.

”Han kommer ikke, han skal blive hos dem. Hun skal tisse.
I aften skal han holde jul med dem, uden de overhovedet aner, at vi eksisterer. De aner det ikke. Moren taler ud i luften. Til sidst er hun nødt til at gå ud og tisse. Hun kan høre moren rejse sig fra sengen. De spiser yoghurt og kolde æbleskiver til morgenmaden.
Det er godt, at vi to er de lette rejsende. Moren drejer låsen om i døren, hun famler lidt med den, inden hun kaster deres nøgler ind gennem brevsprækken.”

Det er moren, som stadig er den største gave og gåde for Emma og som har gjort hende rastløs og altid på vej uden at knytte sig fuldt ud til noget eller nogen. Mødet med mormorens død og morfar får dog løsnet noget i Emma, så man tror på, at hun er kommet et skridt længere i sin identitets- og frigørelsesproces.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen er cand.mag. i film og medievidenskab. Hun har blandt andet arbejdet som ekstern universitetslektor og informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal. Nu er hun forfatter på fuld tid og er i gang med sin næste bog, som efter planen bliver en krimi.