Filosofisk søndagsklub

En ung mand styrter ned fra galleriet ved en koncert i Edinburghs koncertsal – for øjnene af Isabel Dalhousie. Var det en ulykke, eller blev han skubbet?

Alexander McCall Smith kender I måske fra krimi-serien: Damernes detektivbureau nr. 1 fra Botswana?

Nu er han vendt tilbage til Skotlands hovedstad Edinburgh, og hans hovedperson hedder nu Isabel Dalhousie – er i begyndelsen af fyrrerne, fraskilt, velstående, veletableret, magister i filosofi og redaktør af 'Tidsskrift for anvendt etik'.

Isabel holder af kunst, musik og krydsogtværs, og hun er intenst optaget af moralfilosofiske problemer, en interesse, hun deler med sin husholderske, den nøgterne og principfaste Grace.

Isabels livsglade niece, Cat, er det menneske, der står hende nærmest. Men også unge Jamie, Cats tidligere kæreste med de smukke øjne, den dejlige sangstemme og det elskværdige væsen spiller en (næsten foruroligende) stor rolle i Isabels tilværelse og tanker.

Og vi er i det adstadige Edinburgh med sine fine bygninger og sine konventioner. En verden præget af lærdom, kunst, dannelse og høflighed. Bag Edinburghs stilige husfacader trives dog pengebegærlighed og hykleri – også her kan mennesker komme af dage på uforklarlig vis: en ung mand styrter ned fra galleriet ved en koncert i Edinburghs koncertsal – for øjnene af Isabel. Var det en ulykke, eller blev han skubbet? Isabels moralske instinkt bliver tændt, og hun helmer ikke, før hun har fundet svaret.

Plottet er spinkelt – men det er heller ikke hovedsagen; det er derimod den hele tiden småfilosoferende Isabels betragtninger – det er besnærende, det er underholdende, men i virkeligheden er hun vel ganske skrækkelig, konen, gammeldags, supernysgerrig, frygtelig fordomsfuld, blander sig i alt – meget værre end Miss Marple, når hun er værst – men hendes selvironi fejler ingenting, og i egen indbildning er det først og fremmest ansvaret for medmenneskene, der får hende til at blande sig.

Og så en mærkværdig ting: i bogen forekommer Verdens værste orkester, et amatørsymfoniorkester, som spiller skrækkeligt, og som er grundlagt af McCall Smith og hans kone – og deres koncerter er blevet et kult-tilløbsstykke i Edinburgh!!

Jeg havde det engang sådan, at jeg ikke gad læse krimier, der var sjove eller havde andet på dagsordenen end krimiintrigen, men det skal jeg love for, jeg gider med denne her. Jeg kan næsten ikke vente, til nr. 2 bliver oversat.

Bogen er i øvrigt en stor kærlighedserklæring til lokaliteten Edinburgh .... og den vil helt sikkert tiltrække 50+ og andre kvinder, som er blevet lidt trætte af skandinaviske femikrimidronninger og trænger til en ægte gammeldags damedetektiv!

Hermed anbefalet som en sjov, hyggelig, spændende, tænksom ledsager på rejsen til Skotland.

McCall Smith, Alexander: Filosofisk Søndagsklub. Oversat fra engelsk af Merete Ries efter ’The Sunday Philosophy Club’. Forlaget Ries, 2007. 322 sider