En lille sang om Stella

Fortsættelsen af 'Fisketyven' følger op med flere morsomme småbegivenheder fra en idylliseret, vestfynsk landsby.

Maria Grønlykke følger her i sikker stil op på sine fortællinger fra Vestfyn i Fisketyven som udløste debutantprisen på Bogmessen i 2003.

Man følger et broget persongalleri af både unge og ældrefynboer, der kommer ud for mange pudsige begivenheder. Der er enkelte gengangere, men nye personer er kommet til. Den gymnasiale ungdom på 1970'ernes Fyn bliver levendegjort i det første kapitel, hvor forfatteren bringer læseren tæt på virkeligheden.

De ældre vestfynboers let naragtige og naive tilgang til det almindelige liv virker af og til noget letbenet, men man trækker uvilkårligt på smilebåndet. Fynboerne er sjovt karikeret, for de er naturligvis ret udspekulerede, men samtidig bundhæderlige. De mest udspekulerede er som ventet kvinderne, der nok kan styre de viltre mænd og deres laster.

Det er dagens Danmark i en morsom forklædning. Som eksempel herpå kan nævnes forholdet mellem Linda og Britta. Britta er begyndt at gå til en healer for at hente gode råd. Healeren, som hun frekventerer, er en vis Zonyo Zobelli, der kan udøve alle former for alternativ behandling. Man klukler ved afsløringen af healerens utallige måder at fastholde sine kunder på.

Den fynske jargon er forståelig og af mindre omfang end i 'Fisketyven'. En indholdsfortegnelse over fortællingerne ville have været nyttig.

Man er godt underholdt hele vejen igennem. Til hungrende læsere af den humoristiske genre, hvor fornyelse er tiltrængt, er bogen er godt valg.