Anmeldelse
Dinosaurer - fra hoved til hale af Stacey Roderick
- Log ind for at skrive kommentarer
Lær at identificere fascinerende dinosaurer i denne smukke spørgsmålsbog, der opfordrer helt små børn og deres forældre til at arbejde sammen om genkendelsen.
Bogen er en del af en serie på fire fagbøger om dinosauer, spændende dyr, der lever i havet, flotte fugle og tilpasningsdygtige insekter og småkravl.
Hos et af dyrene skal man placere de tuftede ører, hos et andet skal man finde ud af, hvor de trekantede rygplader skal placeres, hvem der har lange tentakler, brune svidende hår på ryggen, lange tynde lyserøde ben, et stort firkantede hoved, drabeligt store kløer eller fjerformede følehorn. Det er ikke så nemt. Man skal virkelig kigge godt efter og snakke sammen om det. For hvert dyr stiller forfatteren på en dobbeltside i bogen spørgsmål om, hvor og på hvilket dyr kropsdelen hører hjemme. På den næste dobbeltside præsenteres man for resultatet. Måden at stille spørgsmål på fungerer rigtig godt og er udarbejdet, så det er overskueligt for alle.
Den canadiske forfatter Stacey Roderick har skrevet denne serie af flotte fagbøger, der giver de mindste muligheden for at gætte på mange forskellige dyr, både arter og racer, sammen med deres forældre. Bøgerne er opbygget, så de er overskuelige med genkendelige dyr i naturtro smukke farver og viser efterfølgende dyrene på næste side i deres naturlige miljø. Illustrator Kwanchai Moriyas er meget alsidig og har i disse bøger designet nogle virkelig skønne digitale illustrationer, der først viser en genkendelig kropsdel på hvid baggrund, og derefter ses det pågældende dyr i fuld figur i dets naturlige miljø.
Brugernes anmeldelser