Knausgård modtager H.C. Andersen Litteraturprisen 2022

Parallellerne mellem H.C. Andersen og Karl Ove Knausgård var en rød tråd til prisoverrækkelsen i søndags. Knausgård fik den prestigefyldte pris for sin intense fornyelse af feltet mellem roman og selvbiografi, et område som også H. C. Andersen i stor stil udforskede.

Karl Ove Knausgård er den første nordiske forfatter, der modtager prisen, som ud over æren består af 500.000 kr. og bronzeskulpturen 'The Ugly Duckling' . Til den festlige prisoverrækkelse på Odense Rådhus holdt litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra komiteen en flot tale med fokus på de tre figurer, der forbinder H.C.Andersen og Knausgård, nemlig længslen, skyggen og udholdenheden.

Længslen og skyggen 

Lige som hos H. C. Andersen spiller længslen en stor rolle i Knausgårds værker. Det er både længslen efter familien og efter at finde en vej i livet. Det er længslen efter at ville skabe og hele, efter at komme hjem, som det lyder i sidste bind af Min Kamp. Anne-Marie Mai citerede fra Knausgårds bog Hvorfor skriver jeg: ”Så hvor kom længslen fra? Hvad var det jeg længtes efter og som jeg ikke vidste hvad var, men jo dog følte?” Den uvisse længsel ses i høj grad også hos H. C. Andersen, ikke mindst i hans mesterværk om længsel, Den lille havfrue.

Skyggen er også en figur, der går igen hos begge forfattere. Vi kender Andersens eventyr ’Skyggen’, hvor vi erfarer, at Skyggens art kun kendes af den enkelte. Anne-Marie Mai understreger Skyggens store betydning i Knausgårds bøger:

”Hos Knausgård er Skyggen hele tiden til stede. Han opdager Skyggen i afstanden mellem sprog og verden.() Afstanden mellem sprog og verden åbner det rum, hvor han bliver forfatter, et rum, som han ikke kan kontrollere og ikke på nogen måde har ejendomsret til. I Min Kamp, bd. II, er der en smuk passage, hvor forfatteren ved synet af børnene på bilens bagsæde føler, at lykken eksploderer i ham. Det varer to eller tre sekunder, så ses skyggen, der som et lykkens mørke efterslæb, minder om at tiden går, og at den går hurtigt. ”

Med reference til Knausgård pointerede Anne-Marie Mai, at det er her hos Skyggen og i afstanden, at fortællingerne begynder hos ham.

Læste Allende og Rushdie som 10-årig

Anne-Marie Mai understregede, at det kræver en enorm udholdenhed at give læserne bøger af det omfang og i den kvalitet, som vi finder hos Andersen og hos Knausgård.

Udholdenheden havde Knausgård tilsyneladende allerede som barn. Han indledte sin takketale med at fremhæve de tidligere modtagere af prisen, og nævnte at han læste Isabel Allende og Salman Rushdie allerede som 10 årig! Derefter fremhævede han H.C. Andersens enorme overskud og de mange historier, vi fik fra hans hånd.

Knausgård pointerede, at det var imponerede med to så forskellige, men stærke og næsten samtidige danske skikkelser, Andersen og Kierkegaard. De har begge en kort afstand mellem tanke og tekst og derfor mellem forfatter og læser.

I H.C. Andersens fodspor

Dagen begyndte med en veloplagt samtale på Odense Bibliotek mellem Knausgård og de to lektorer Jon Helt Haarder og Adam Paulsen. De talte blandt andet om, hvordan Knausgård i Min Kamp viser vores identitet som flydende gennem sin særlige stil, hvor øjeblikke og detaljer beskrives minutiøst. Knausgård sammenlignede med James Joyces Ulysses og sagde "jeg nedbryder alt ved at beskrive øjeblikke". 

Knausgård udtrykte stor begejstring for H.C. Andersens forfatterskab, og efter samtalen kunne han for alvor dykke ned i H.C. Andersens eventyrlige univers med besøg på H.C. Andersens Hus og museet.

Herefter gik turen videre til rådhuset, hvor H.C. Andersen-paraden stod klar til at tage imod forfatteren i skyggen af dagens store klimademonstration på pladsen foran rådhuset. Således krydsede gammelt og nyt, tradition og oprør, på tankevækkende vis denne smukke efterårsdag i Odense. Efter en festlig dag kunne Knausgård drage afsted med sin skygge og en svane.

Foto: Lars E. Andreasen