Vi på Krageøen af Astrid Lindgren

Krageøen beskriver et uspoleret miljø, der næppe findes i dag. Lindgrens enestående indsigt i barnenaturen hæver bogen op over det idylliserende.

På den lille naturskønne skærgårdsø finder storbyfamilien Melkerson et godt fællesskab med enestående udfoldelsesmuligheder og et frit børneliv uden voksenindblanding. Filmen af samme navn er måske mere kendt end bogen, men bogen er bestemt også et bekendtskab værd, og den egner sig fortrinligt til oplæsning. Ren nostalgi ganske vist, for den type uspolerede miljøer findes næppe i dag, men Lindgrens enestående indsigt i barnenaturen hæver bogen op over det rent idylliserende. Hvilket nutidigt barn ville ikke med glæde, i hvert fald for en stund, skifte iPadden ud med et eventyrligt liv, hvor børn i fællesskab plukker skovjordbær, svømmer og dykker uforfærdet i havet, udforsker gamle skibsvrag, steger fisk over lejrbål og mange andre spændende ting?

Familien Melkerson består af far og fire børn, hvor den yndige storesøster Malin fungerer som en lille mor for de tre yngre brødre, men også til en vis grad for sin upraktiske digterfar. Far Melker har besluttet at skifte storbylivet ud med en ferie i skærgården. Han har ubeset lejet Snedkergården, et faldefærdigt hus på Krageøen med hul i taget og et monstrum af et komfur, men hele familien overgiver sig totalt til husets og øens charme.

Som en ekstra bonus har de søde og hjælpsomme naboer med børn i samme alder. Naboens dominerende og foretagsomme Trunte på 7 år med sin trofaste følgesvend, den godmodige Sankt Bernhards hund Bådsmand, er en af hovedpersonerne. Hun bestemmer sig straks for at slutte venskab med den jævnaldrende Pelle, hvis dyreglæde kommer til fuld udfoldelse på øen. Lindgren har stor forståelse for børns trang til at knytte sig til et dyr, selv en moderløs sælunge, der viser sig at blive et meget besværligt og krævende bekendtskab. Midt i idyllen findes døden, som Lindgren ikke er bange for at introducere. Her er det Pelles elskede kanin, der bliver dræbt af ræven, men ikke engang det traume kan ødelægges Pelles opfattelse af, at alle dyr har ret til at være her.

Bogen er fyldt med humor, som i beskrivelserne af far Melkers katastrofale forsøg på at være praktisk. Der er smukke, sanselige naturbeskrivelser, og der er et strejf af romantik med Malins forelskelse, men det centrale i bogen er fremstillingen af børnenes frie liv uden voksenindblanding og med tilpas dramatik, som da de bliver overrasket af tågen på en rotur. At det også er en feel-good bog for børn med en happy ending, da far Melker får et uventet legat, der gør det muligt for ham at købe Snedkergården for næsen af en ubehagelig rigmand, gør ikke bogen mindre attraktiv for børn. De har også brug for lidt virkelighedsflugt.