Uro af Jesper Stein

Hardcore, poetisk, hæsblæsende. Fuldendt krimidebut fra 2200 Kbh N. har det hele – en kompliceret forbrydelse, en nuanceret persontegning og ikke mindst et indfølt portræt af bydelen Nørrebro.

Krimien begynder med fundet af en mand, siddende på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, umiddelbart efter politiet har ryddet ungdomshuset i 2007. Manden er slået ihjel, og det er nu op til vicepolitikommissær Axel Steen at opklare mordet. Umiddelbart ligner den afdøde en autonom, hvilket giver god mening, da Ungdomshuset kun ligger 100 m væk. Det kunne se ud som en hævnaktion fra politiets side, men forbrydelsen viser sig at være langt mere kompliceret. Endvidere eskalerer sagen meget hurtigt!

’Uro’ er en fornøjelse at læse. Noget af det, der fungerer rigtig godt for mig er, at Axel Steen er en hel mand - på godt og ondt! Han gør alting, så godt han kan, velvidende at det ikke er godt nok – specielt når det handler om forholdet til datteren Emma. Axel har en tendens til at handle, før han tænker, og det giver ham visse problemer, ikke mindst på jobbet.
Han har smukke, erotiske drømme om kvinderne i sit liv, men roder rundt omkring dem i vågen tilstand. Han har selvironi og betragter verden gennem lidt deprimerede øjne.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi bliver cyklet rundt på Nørrebro i de små gader med alle deres særheder. Vi kommer med helt ned på gaden og hører om de mennesker Nørrebro består af. Man fornemmer klart, at forfatteren kender bydelen indgående og nærer varme følelser for kvarteret. ”Assistens Kirkegård. Grønt åndehul i stenørken. Gravsted. Fristed. Gerningssted.”

Sproget i bogen er hardcore, tankerne og drømmene er poetiske, og handlingen er hæsblæsende. Alt i alt en fuldendt krimi fra debutanten Jesper Stein. Jeg anbefaler den glad og gerne, men slutter også med et opråb til forfatteren: Sæt i gang med at skrive mere, meget mere – dine læsere kræver det!