Akrash

Masser af sex, drugs og rock'n'roll. Tredje roman om Axel Sten er en hel del mere rå end de øvrige. Axel Steen er tilbage - og i storform.

Jeg har ventet med længsel på den 3. bog i serien om Axel Sten. Stein er så sublim indenfor krimigenren, at jeg nok må tage de store gloser frem og sige: Danmarks bedste pt. Derfor var ventetiden næsten ulidelig og forventningerne tårnhøje... Og lad mig blot sige det kort: De blev fuldt indfriet. Jeg fløj gennem bogen.

Sproget er flydende, letlæseligt og frem for alt er alle dialoger realistiske og fuldkommen levende - det er sublim fortællekunst. Omgivelserne, Steins elskede Nørrebro, er så levende, at selv om det er år siden, jeg har sat mine ben derinde, føler jeg, at jeg er til stede, og frem for alt mærker jeg kærligheden til denne bydel sive ned over siderne i alle tre krimier.

Persongalleriet er for hovedparten, de kendte fra opstarten: Axel, han ex. kone, kollegaer og diverse kriminelle fra miljøet. Jesper Stein evner det, der er få forundt: Han skriver sig ind under huden på dem alle, jeg kender dem alle sammen.

Jeg holder meget af Axel, og har gjort det fra første færd. Han er vanvittig rå, skæv, han har moral og så kalder han på beskyttergenet. Det eneste minus jeg finder i denne anledning er, at Stein har gjort meget af handlingen, nærmest vulgær i sin meget konstante gennemgang af sex i ord, handlinger og metaforer.... Det klæder ikke hverken Axel eller bogen, det var en skuffelse.

Igen er jeg næsten mundlam over den gennemarbejde politidel, ALT er realistisk og levende. Dialoger, handlinger og arbejdsgange står klokkeklart hele vejen igennem.

Det er "bare" at læne sig tilbage, og forsøge at holde øjnene fra at smutte i forvejen - Jeg er nødt til at gentage: dette er sublim forfatterkunst - Det er afgjort en MUSTread, men gør dig selv den tjeneste at starte med den første, tag det hele med - det fortjener både læser og forfatter.