Tyvenes marked af Jan Guillou

Morsom og satirisk krimi med afsæt i virkelighedens Sverige blandt nyrige stockholmere.

De rige og deres forkælede børn begår kriminalitet, men de tror, at de i kraft af deres penge og magt er urørlige.

"Du er blevet håndplukket til en efterforskningsgruppe i City, som skal tage sig af nogle villaindbrud i absolut topklasse." "Indrømmet, det har jeg svært ved at tro," svarede Terje Lundsten. "Der kan du bare se – hvad sagde jeg! Og det bliver værre endnu. Du får en kvindelig chef." "En kvindelig chef kan jeg nok leve med, men ikke ret godt med nogle åndsvage indbrud. Hvem har bestemt det her?" "Mig selv, politimesteren inde i Stockholm og … hvor mærkeligt det end lyder, rigspolitichefen."

Sådan står der i prologen til Jan Guillous "Tyvenes marked". Indbrud står ikke højt på forbrydelsernes rangliste, men dette drejer sig ikke om ganske almindelige tyverier, men om tyverier fra villaer i Stockholms absolut mest eksklusive og snobbede boligkvarter. Tyverier af topvine, som ville få Brixtofte til at blegne, juveler, tæpper og kunstværker til en værdi af 5-6 mill. pr. indbrud. Tyvene kender alle alarmkoderne og kører derfra med tyvekosterne i ejernes biler.

Det er disse tyverier, som politiinspektør Ewa Johnsén og hendes specialgruppe skal opklare. Som led i efterforskningen skal de bestjålne rigmænds unge børn og deres venner afhøres, og beskrivelsen af disse nyrige direktørbørn, deres opførsel og udseende er ubeskrivelig morsom og ond. Jan Guillou har selv sagt, at inspirationen var "den såkaldte Lidingöbande, en flok direktørbørn, der stjal for flere hundrede millioner. Da de blev pågrebet, kunne de ikke forstå, at de skulle være nødt til at sidde inde hos politiet og svare på spørgsmål som nogle gemene tyveknægte." - Hovedinspirationskilden til "Tyvenes marked" er den svenske Skandia-skandale: Hvordan de rige kan begå økonomisk kriminalitet og forsikringssvindel, uden at det er kriminelt.

Der er ingen grund til at afsløre mere af bogens hovedplot, men der er også en romantisk sidehandling, som oven i købet ender godt. Det er en velskrevet, spændende og kras bog, som Guillou har skrevet. Der er fuld fart på, og det er en pragtfuld, satirisk fremstilling (udstilling) af de åleglatte og ubehagelige direktører samt deres afkom. Kan man lide gode spændingsbøger med indhold i og dertil morsom samfundssatire, og kunne man lide Sjöwall og Wahlöös romaner, kan man roligt læse "Tyvenes marked" og få en god læseoplevelse. Vi må håbe på, at der kommer flere romaner med politiinspektør Ewa Johnsén som hovedperson.

Jan Guillou er kendt for serien om Hamilton (hvoraf nogle har været filmatiseret) og for korstogsserien om Arn, men også "Ondskaben", "Den store afsløring" og "Heksenes forsvarere" er værd at stifte bekendtskab med.