Anmeldelse
Ondskaben af Jan Guillou
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk og beskidt beretning om den ondskab, der kan få fæste i svage menneskesind. Og samtidig en lysende beretning om en dreng med retfærdigheden i hjertet og viljen til sejr.
Sverige 1959. Erik Ponti på 14 år er erfaren i at få tæsk. Hjemme får han dagligt prygl af sin far, enten med klædebørsten eller hundepisken. Erfaringen bruger han i skolegården, hvor han er den ubestridte leder og selv uddeler tørre tæsk. Han kender det psykiske spil såvel som det fysiske og griber volden an på sin helt egen måde. Som han siger: ”vold sidder i hovedet på folk, og ikke så meget i de knyttede næver..”. Det gælder om at psyke modstanderen, så hans parader falder.
Erik smides ud af skolen og må tilbringe resten af skoletiden på privatskolen Stjärnsberg. Han er fast besluttet på at starte på en frisk uden vold, men det bliver ualmindeligt svært, da Stjärnsbergs yngste elever er underlagt et sandt terrorregime kaldet ”kammeratopdragelse”, og nærmere før end siden er Erik nødt til at slå fra sig.
”Ondskaben” er et voldeligt bekendtskab, men al gruen og forfærdeligheden distanceres og mildnes i kraft af, at Erik er så analyserende, skarp og fuldstændig rolig. Han er noget så usædvanligt som en intelligent bølle, og hele bogen igennem har man stærk tiltro til hans evner til at overleve. Han er et konkurrencemenneske, der ikke vil tabe under nogen omstændigheder.
For mig at se er bogens budskab, at vold af og til er nødvendigt for at undgå vold. Det lyder jo sært og selvmodsigende, men når man har læst denne bog, så har man også fået en form for forståelse af voldens inderste væsen. Personligt er jeg 100% pacifist, og troede ikke, at Ondskaben var en bog for mig. Men jeg blev opslugt og oplyst på samme tid. Trods Eriks jævnlige møder med uretfærdigheden bliver han aldrig et offer. Han har retfærdigheden i hjertet og viljen til sejr.
Jeg må også lige nævne filmatiseringen. Jeg så filmen inden jeg læste bogen og fandt den helt fantastisk! Jeg så den så igen EFTER at have læst bogen, og er nu ikke nær så begejstret. Det ER dog en god film med gode skuespillerpræstationer. Bogen er bare bedre!
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk og beskidt beretning om den ondskab, der kan få fæste i svage menneskesind. Og samtidig en lysende beretning om en dreng med retfærdigheden i hjertet og viljen til sejr.
Sverige 1959. Erik Ponti på 14 år er erfaren i at få tæsk. Hjemme får han dagligt prygl af sin far, enten med klædebørsten eller hundepisken. Erfaringen bruger han i skolegården, hvor han er den ubestridte leder og selv uddeler tørre tæsk. Han kender det psykiske spil såvel som det fysiske og griber volden an på sin helt egen måde. Som han siger: ”vold sidder i hovedet på folk, og ikke så meget i de knyttede næver..”. Det gælder om at psyke modstanderen, så hans parader falder.
Erik smides ud af skolen og må tilbringe resten af skoletiden på privatskolen Stjärnsberg. Han er fast besluttet på at starte på en frisk uden vold, men det bliver ualmindeligt svært, da Stjärnsbergs yngste elever er underlagt et sandt terrorregime kaldet ”kammeratopdragelse”, og nærmere før end siden er Erik nødt til at slå fra sig.
”Ondskaben” er et voldeligt bekendtskab, men al gruen og forfærdeligheden distanceres og mildnes i kraft af, at Erik er så analyserende, skarp og fuldstændig rolig. Han er noget så usædvanligt som en intelligent bølle, og hele bogen igennem har man stærk tiltro til hans evner til at overleve. Han er et konkurrencemenneske, der ikke vil tabe under nogen omstændigheder.
For mig at se er bogens budskab, at vold af og til er nødvendigt for at undgå vold. Det lyder jo sært og selvmodsigende, men når man har læst denne bog, så har man også fået en form for forståelse af voldens inderste væsen. Personligt er jeg 100% pacifist, og troede ikke, at Ondskaben var en bog for mig. Men jeg blev opslugt og oplyst på samme tid. Trods Eriks jævnlige møder med uretfærdigheden bliver han aldrig et offer. Han har retfærdigheden i hjertet og viljen til sejr.
Jeg må også lige nævne filmatiseringen. Jeg så filmen inden jeg læste bogen og fandt den helt fantastisk! Jeg så den så igen EFTER at have læst bogen, og er nu ikke nær så begejstret. Det ER dog en god film med gode skuespillerpræstationer. Bogen er bare bedre!
Kommentarer