Anmeldelse
Riget ved vejens ende af Jan Guillou
- Log ind for at skrive kommentarer
I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland.
"Riget ved vejens ende" er tredie bind i Jan Guillous helteepos om de elskende Arn og Cecilia. Efter 20 års landflygtighed i det hellige land vender den civiliserede og moderne Arn hjem til det primitive Sverige med mange nye idealer og et andet livssyn end det nordiske. Han bliver inddraget i kampen om den svenske krone og mod den regionale supermagt, Danmarks, tiltagende indflydelse på riget. En kamp, der i denne omgang ender med svensk sejr. Arn bliver manden, der civiliserer Sverige, og han bliver samtidig kongemager og idémand til grundlæggelsen af Stockholm. De historiske og politiske sværdslag er spændende, og i dette 3. bind viser Arn - endelig - en lidt mere intrigant side af sig selv end den stive og "hellige" ridder, han har været gennem seriens to første bind.
Til gengæld falder kærlighedshistorien noget til jorden. I betragtning af, hvor mange sider Guillou bruger i bind 2 på at beskrive de elskendes længsler efter hinanden og opbygge noget, der peger hen mod en genforening af Hollywoodske dimensioner, så er deres genforening i bind 3 lidt af et antiklimaks - det bliver ikke beskrevet særligt indgående. Godt, at det ikke bliver så melodramatisk, som der blev lagt op til, men det virker alligevel lidt som en svaghed, for så kunne der være sparet nogle sider i bind 2. Måske skyldes det, at personkarakteristikken ikke er Guillous stærke side.
Triologien er i virkeligheden en kommentar til det fremmedhad, der titter frem i hele Europa, og pointen er, at det fremmede ikke er en trussel. Arns Sverige bliver frelst og civiliseret på grund af udefra kommende inspiration og påvirkning. Den er også et bud på det Sveriges-epos, der endnu ikke er skrevet.
Jeg synes ikke, serien lever op til det potentiale, der er i trilogiens idé, dertil er der lidt for meget triviallitteratur over dele af historien, men som underholdning efter en travl arbejdsdag og som alternativ til diverse dokusoap-programmer i fjernsynet er den værd at kaste sig over, og "Riget ved vejens ende" er efter min mening seriens bedste del.
- Log ind for at skrive kommentarer
I det Herrens år 1192 vender Arn Magnusson efter tyve års bodstjeneste i Det Hellige Land tilbage til Västra Götaland.
"Riget ved vejens ende" er tredie bind i Jan Guillous helteepos om de elskende Arn og Cecilia. Efter 20 års landflygtighed i det hellige land vender den civiliserede og moderne Arn hjem til det primitive Sverige med mange nye idealer og et andet livssyn end det nordiske. Han bliver inddraget i kampen om den svenske krone og mod den regionale supermagt, Danmarks, tiltagende indflydelse på riget. En kamp, der i denne omgang ender med svensk sejr. Arn bliver manden, der civiliserer Sverige, og han bliver samtidig kongemager og idémand til grundlæggelsen af Stockholm. De historiske og politiske sværdslag er spændende, og i dette 3. bind viser Arn - endelig - en lidt mere intrigant side af sig selv end den stive og "hellige" ridder, han har været gennem seriens to første bind.
Til gengæld falder kærlighedshistorien noget til jorden. I betragtning af, hvor mange sider Guillou bruger i bind 2 på at beskrive de elskendes længsler efter hinanden og opbygge noget, der peger hen mod en genforening af Hollywoodske dimensioner, så er deres genforening i bind 3 lidt af et antiklimaks - det bliver ikke beskrevet særligt indgående. Godt, at det ikke bliver så melodramatisk, som der blev lagt op til, men det virker alligevel lidt som en svaghed, for så kunne der være sparet nogle sider i bind 2. Måske skyldes det, at personkarakteristikken ikke er Guillous stærke side.
Triologien er i virkeligheden en kommentar til det fremmedhad, der titter frem i hele Europa, og pointen er, at det fremmede ikke er en trussel. Arns Sverige bliver frelst og civiliseret på grund af udefra kommende inspiration og påvirkning. Den er også et bud på det Sveriges-epos, der endnu ikke er skrevet.
Jeg synes ikke, serien lever op til det potentiale, der er i trilogiens idé, dertil er der lidt for meget triviallitteratur over dele af historien, men som underholdning efter en travl arbejdsdag og som alternativ til diverse dokusoap-programmer i fjernsynet er den værd at kaste sig over, og "Riget ved vejens ende" er efter min mening seriens bedste del.
Kommentarer