Tempelridderen af Jan Guillou

"Tempelridderen" er andet bind af Guillous middelaldertrilogi. I slutningen af "Vejen til Jerusalem" bliver Arn dømt til 20 års tjeneste som kriger i det hellige land, mens hans elskede Cecilia bliver sendt i kloster, da de har haft seksuelt samkvem uden først at være blevet ægteviet.

Andet bind starter med en slagscene i det hellige land, hvor Arn redder den muslimske hærchef Saladin fra en flok røvere. Det bliver starten på et venskab på tværs af religion og kultur, som udvikles gennem de sidste 10 år af Arns ophold i det hellige land. Dette er omdrejningspunktet i de dele af romanen, som foregår der. Romanen veksler mellem Arns meriter i tempelriddernes tjeneste og Cecilias hårde klosterliv hjemme i Sverige.

Jeg har visse vanskeligheder med at finde ud af, hvad jeg egentlig skal mene om romanen. På den ene side er scenerne fra det hellige land ganske spændende, men den bliver til tider alt for kulørt og lægeromanagtig i beskrivelserne fra Sverige. Oven i dette starter romanen 10 år efter, at Arn er draget til landet, hvor Jesus blev født, og der er sket en vis udvikling i hans syn på meget omkring religion, selvom han stadig virker temmelig naiv. Heldigvis er der sket denne udvikling med Arn, men som læser må jeg spørge mig selv, hvorfor vi ikke skal have del i den udvikling. Det kunne have været mere interessant læsning end store dele af damebladsafsnittene fra Sverige. Men generelt er personkarakteristikken tynd. Personerne er beskrevet i sort og hvidt, uden de grå nuancer.

De historiske beskrivelser af forholdene er overfladisk set i orden. Saladin og araberne var vist forholdsvis civiliserede og barmhjertige, også selvom Guillous fascination af den arabiske verden titter frem i beskrivelsen af dem. De kristne beskrives generelt ikke særlig flatterende, men det undrer mig, at tempelridderne, med få undtagelser, skulle have været de rene engle. Så vidt vides lod tempelridderordenen ikke Johanitterordenen noget tilbage, når det gjaldt brugen af rene SS-metoder. Men beskrivelsen af de interne stridigheder på den kristne side holder dog vand, selvom ikke alle historiske facts er helt på plads. Generelt skal vi vist ikke være for stolte af vestens optræden i området, i den beskrevne periode.

Det er udmærket underholdning til en kedelig grå søndag.

Modtryk, 1999. 441 sider

BogWeb - 1. januar 2000