Anmeldelse
Tredje Ikaros af Anne-Marie Vedsø Olesen
- Log ind for at skrive kommentarer
En forrygende og dramatisk fantasi om den egyptiske kaosgud Seth, der er genfødt i vor egen tid.
Hans heftige affære med Victoria forløser hende som kunstner og sætter andre af hendes kræfter fri.
”Jeg er Seth. Jeg er oprørets vilde gud. Jeg er drifterne, der søger livets fyrige kerne. Jeg er alt det, der vil friheden. Jeg står i min røde pragt i de dødeliges nye verden…”(s 226).
I skikkelse af en uimodståelig mand med langt, rødt hår lever den egyptiske kaosgud Seth livet som playboy i nutidens London. Ved en technofest møder han Victoria, der forsøger at realisere sig selv som billedkunstner i Londons slum.
Som gud har Seth svært ved at finde et menneskeligt modstykke, men Victoria har noget af det rigtige i sig. Hun stræber efter den ultimative frihed, hendes sind rummer mørke sider, og hun forløses seksuelt ved at gå til de yderste, næsten dødelige grænser.
Victoria maler bevingede væsener. Især ét billede arbejder hun hårdt på at give det perfekte udtryk. Motivet er en bevinget kvinde, der flyver mod solen uden, som mytens Ikaros, at falde ned. Seth får tilbudt at kunne købe et hidtil ukendt maleri af Brueghel, en tredje variant af dennes Ikarosmotiv. Seth slår til, han har penge nok og vil forære billedet til Victoria, og de to drøner i Seths gyldne Jaguar gennem Europa til Napoli for at hente maleriet.
Trismegistoen, en ældgammel, hemmelig sammenslutning af lærde folk, har fået nys om det opdukkede maleri og er, i skjul, til stede ved overdragelsen af maleriet. Trismegistoen er Seths ærkefjender, og den huser også en genfødt Horus, et barn med guddommelige kræfter, der ifølge den egyptiske mytologi var den, der fordrev Seth og bragte orden i verden.
Der er nu lagt op til en vældig styrkeprøve mellem universelle kræfter, guder og mennesker.
Anne-Marie Vedsø Olesen mikser fornemt og sikkert spændingsromanen med den mytologiske fortælling. Med sit lidt formelle sprog driver hun konstant læseren fremad mod de næste dramatiske begivenheder. Undervejs tager hun store temaer som kærlighed, frihed, kunst, orden/kaos, ondt/godt op og skildrer f.eks. Seth som en kompleks figur, der ganske vist kan være ødelæggende, men også repræsenterer livsglæden og den sanselige og kulturelle nydelse.
”Tredje Ikaros” er en selvstændig fortsættelse til ”Djævelens kvint”, 2002. Denne er lige så forrygende, men ikke en nødvendig forudsætning for at få fuld fornøjelse af ”Tredje Ikaros”.
Gyldendal, 2004. 251 sider. Kr 275,-
- Log ind for at skrive kommentarer
En forrygende og dramatisk fantasi om den egyptiske kaosgud Seth, der er genfødt i vor egen tid.
Hans heftige affære med Victoria forløser hende som kunstner og sætter andre af hendes kræfter fri.
”Jeg er Seth. Jeg er oprørets vilde gud. Jeg er drifterne, der søger livets fyrige kerne. Jeg er alt det, der vil friheden. Jeg står i min røde pragt i de dødeliges nye verden…”(s 226).
I skikkelse af en uimodståelig mand med langt, rødt hår lever den egyptiske kaosgud Seth livet som playboy i nutidens London. Ved en technofest møder han Victoria, der forsøger at realisere sig selv som billedkunstner i Londons slum.
Som gud har Seth svært ved at finde et menneskeligt modstykke, men Victoria har noget af det rigtige i sig. Hun stræber efter den ultimative frihed, hendes sind rummer mørke sider, og hun forløses seksuelt ved at gå til de yderste, næsten dødelige grænser.
Victoria maler bevingede væsener. Især ét billede arbejder hun hårdt på at give det perfekte udtryk. Motivet er en bevinget kvinde, der flyver mod solen uden, som mytens Ikaros, at falde ned. Seth får tilbudt at kunne købe et hidtil ukendt maleri af Brueghel, en tredje variant af dennes Ikarosmotiv. Seth slår til, han har penge nok og vil forære billedet til Victoria, og de to drøner i Seths gyldne Jaguar gennem Europa til Napoli for at hente maleriet.
Trismegistoen, en ældgammel, hemmelig sammenslutning af lærde folk, har fået nys om det opdukkede maleri og er, i skjul, til stede ved overdragelsen af maleriet. Trismegistoen er Seths ærkefjender, og den huser også en genfødt Horus, et barn med guddommelige kræfter, der ifølge den egyptiske mytologi var den, der fordrev Seth og bragte orden i verden.
Der er nu lagt op til en vældig styrkeprøve mellem universelle kræfter, guder og mennesker.
Anne-Marie Vedsø Olesen mikser fornemt og sikkert spændingsromanen med den mytologiske fortælling. Med sit lidt formelle sprog driver hun konstant læseren fremad mod de næste dramatiske begivenheder. Undervejs tager hun store temaer som kærlighed, frihed, kunst, orden/kaos, ondt/godt op og skildrer f.eks. Seth som en kompleks figur, der ganske vist kan være ødelæggende, men også repræsenterer livsglæden og den sanselige og kulturelle nydelse.
”Tredje Ikaros” er en selvstændig fortsættelse til ”Djævelens kvint”, 2002. Denne er lige så forrygende, men ikke en nødvendig forudsætning for at få fuld fornøjelse af ”Tredje Ikaros”.
Gyldendal, 2004. 251 sider. Kr 275,-
Kommentarer