Anmeldelse
Salernos sol af Anne-Marie Vedsø Olesen
- Log ind for at skrive kommentarer
Krig, kærlighed og lægekunst er hovedingredienserne i denne bog, der i år 2000 vandt andenpræmien i Det Kongelige Biblioteks og Gyldendals konkurrence om en middelalderroman.
I 1139 kommer den unge, forældreløse Edgar fra Rochester til lægeskolen i Salerno.
Han har lært lidt om lægegerningen af nogle munke i Rochester - denne viden satte ham i stand til at sætte skulderen på plads hos Kong Rogers hærfører , og nu ønsker kongen, at Edgar skal uddannes til læge.
Edgar har ikke mange forkundskaber, så munkene tager ikke imod ham med åbne arme. Men Edgar falder godt til på skolen - han arbejder hårdt både fysisk og med studierne.
Han har nogle lykkelige år og består sin lægeeksamen med glans.
Edgar lever på korstogenes tid.
Én af lederne af det andet korstog (1147-49) var Kong Ludvig den 7. af Frankrig.
Kong Ludvigs dronning Eleonore har ønsket, at én af lægerne fra Salernoskolen skal følge kongen og hende i hellig krig.
Munken Guibert henter Edgar, da rektoren på Salernoskolen anbefaler ham.
Edgar taber sit hjerte til dronning Eleonora - og hans lidenskab gengældes af dronningen, hvis mand har valgt cølibatet, mens han er i hellig krig.
Dronningens magt over Edgar er stor - han går vidt for at opfylde hendes ønsker.
Edgar er bogens fortæller. Han ser tilbage på begivenhederne og ret tidligt antydes det, at lykken ikke varer ved.
Man bliver nysgerrig og længe holdt hen i spænding om de dramatiske begivenheder, der finder sted efter Edgar og dronningens møde.
Selvom bogens hovedperson Edgar er en lidt bleg figur, som jeg havde svært ved at engagere mig helt i, blev jeg alligevel fanget af den godt opbyggede historie.
Blandingen af faktiske historiske begivenheder og den fiktive kærlighedshistorie er vellykket.
Derudover formår forfatteren at beskrive det solrige, smukke Salerno og planterne i lægeskolens have, så man ser farverne for sig og næsten kan mærke duften.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Salernos sol. Gyldendal, 2001. 183 sider
Gyldendal
Romannet - 2. januar 2002
- Log ind for at skrive kommentarer
Krig, kærlighed og lægekunst er hovedingredienserne i denne bog, der i år 2000 vandt andenpræmien i Det Kongelige Biblioteks og Gyldendals konkurrence om en middelalderroman.
I 1139 kommer den unge, forældreløse Edgar fra Rochester til lægeskolen i Salerno.
Han har lært lidt om lægegerningen af nogle munke i Rochester - denne viden satte ham i stand til at sætte skulderen på plads hos Kong Rogers hærfører , og nu ønsker kongen, at Edgar skal uddannes til læge.
Edgar har ikke mange forkundskaber, så munkene tager ikke imod ham med åbne arme. Men Edgar falder godt til på skolen - han arbejder hårdt både fysisk og med studierne.
Han har nogle lykkelige år og består sin lægeeksamen med glans.
Edgar lever på korstogenes tid.
Én af lederne af det andet korstog (1147-49) var Kong Ludvig den 7. af Frankrig.
Kong Ludvigs dronning Eleonore har ønsket, at én af lægerne fra Salernoskolen skal følge kongen og hende i hellig krig.
Munken Guibert henter Edgar, da rektoren på Salernoskolen anbefaler ham.
Edgar taber sit hjerte til dronning Eleonora - og hans lidenskab gengældes af dronningen, hvis mand har valgt cølibatet, mens han er i hellig krig.
Dronningens magt over Edgar er stor - han går vidt for at opfylde hendes ønsker.
Edgar er bogens fortæller. Han ser tilbage på begivenhederne og ret tidligt antydes det, at lykken ikke varer ved.
Man bliver nysgerrig og længe holdt hen i spænding om de dramatiske begivenheder, der finder sted efter Edgar og dronningens møde.
Selvom bogens hovedperson Edgar er en lidt bleg figur, som jeg havde svært ved at engagere mig helt i, blev jeg alligevel fanget af den godt opbyggede historie.
Blandingen af faktiske historiske begivenheder og den fiktive kærlighedshistorie er vellykket.
Derudover formår forfatteren at beskrive det solrige, smukke Salerno og planterne i lægeskolens have, så man ser farverne for sig og næsten kan mærke duften.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Salernos sol. Gyldendal, 2001. 183 sider
Gyldendal
Romannet - 2. januar 2002
Kommentarer