Dronningens Dame af Anne-Marie Vedsø Olesen

Madeleine de Montdidier er ung, smuk og handlekraftig. Året er 1567, stedet er Frankrig, det er kappe-og-kårde, det er skumle personager, men det er også hed kærlighed. Lad dig nu underholde!

Den historiske base er på plads i denne historie. Vi er i Frankrig under den voldsomme krig mellem huguenotter og katolikker, ved magten sidder den aldeles skrupelløse og strategiske begavede Catherine af Medici. Hun hersker på vegne af kongen, hendes umodne søn, Karl IX.
Hovedpersonen er den unge og smukke Madeleine, enebarn fra et lille gods, der har lært at fægte og ride og i høj grad at kende sit eget værd. Madeleine bliver hofdame hos dronning Catherine, men når lige på vejen til hoffet at møde huguenotternes leder, Louis af Condé. Han er lækker og sexet og tiltrækningen er gensidig, så det varer ikke længe, før han sniger sig ind i det nu belejrede Paris med direkte kurs mod Madeleines seng.

Da jeg i min lektørtid anmeldte omtrent halvdelen af alle Danielle Steels romaner og derudover erhvervede et nuanceret syn på underholdningsromaner, vil jeg med stor fornøjelse kalde denne roman ”Danielle Steel møder De tre musketerer”. Og det var inden, jeg opdagede, at forlaget nævner Dumas som en af forfatterens yndlingsforfattere. Jeg lærte forfatteren at kende i romanen ’Glasborgen’, som jeg var begejstret for, den var både grænseoverskridende og speciel. Man kan ikke påstå,  af nogen af delene karakteriserer denne roman, og jeg var derfor i starten lidt skuffet. Men gør man sig klart, hvilken genre vi befinder os i - velfunderet historisk spænding krydret med en god omgang hed kærlighed uden for mange detaljer men rigeligt med brusende lokker og følsomme suk - så fungerer den.

At Catherine af Medici var lesbisk med hang til lidt S/M giver naturligvis lidt ekstra kulør. Madeleine må igennem en del - hun ser sin gamle tjener få skåret halsen over, hun må bruge kården for alvor, da hun under en rejse, rider forklædt som mand og en veninde myrdes i hendes sted. Hun lander i fangenskab og får tilslut sin blodige hævn - over hvem, hvorfor og hvordan skal jo ikke afsløres her. Vedsø Olesen kommer nu i litterær familie med store damer som Philippa Gregory, der også kan tegne stærke og farverige kvindebilleder, og mon dog ikke vi kommer til at høre mere om, hvad der videre hænder for den håndfaste Madeleine?