Mordersken af Anne-Marie Vedsø Olesen

Farverig, fascinerende og actionfyldt historie, en drengebog for piger, hvor vi lægger ud i Konstantinobel 1570. Vedsø Olesens Madeleine viser, at kvinder kan, hvad de vil.

Vi lærte Madeleine at kende i de to forrige bøger om hende: ’Dronningens dame’ og ’Bastarden’. Her bevæger hun sig fra at være en adelig drengepige over selvrådigt pigebarn, til endnu mere selvrådig og eventyrlysten ung kvinde, der ikke går af vejen for noget. Undervejs får hun et barn med en charmerende usling, som der åbenbart var nok af dengang. Nu er Madeleine blevet taget til fange, barnet sendt i forhåbentlig sikkerhed hos familie, og pga. sit kønne ydre bliver hun solgt på markedet i Konstantinobel til optagelse i sultanens harem. Hun udvælges dog som den ene af to kvinder til træning i storvesirens snigmorderkorps (så sig ikke at kvinder ikke kan blive jægersoldater!).  Nu starter en hård men også en god tid, Madeleine – nu kaldet Mahdala, udvikler færdigheder, som hun kommer til at elske. Hun elsker at kunne slås og frem for alt at kunne klare sig selv. 

"Show it, dont tell it" tror jeg nok, det hedder i skribenthåndbogen. Og det lever Vedsø Olesen i høj grad op til. Vi følger Mahdala mens hun skabes om til en noget hårdkogt snigmorder, men vi oplever også nogle fremragende miljøbeskrivelser og personer fra sultanpaladset. Der er paladsintriger i overmål, man skal holde ørene stive for at følge magtforholdene, men det er bestemt også muligt bare at læne sig tilbage og nyde forestillingen.

Mahdala bliver færdig med "uddannelsen", og en hed scene med den karismatiske og distingverede storvesir får vi også med. Det er fuldstændig som at læse Guillou's bøger om Arn's karriere i østens riger, mere fornuft og ansvarsfølelse i "de vantros" hoveder end hos vestens magthavere. Under udførelsen af nogle af paladsintrigerne ender Mahdala/Madeleine midt i en gevaldig søkrig mellem osmannerne og den hellige liga. Hun kommer tilbage til Franktig og klarer lige medvirken i strid mellem katolikker og huguenotter. Og lykkes det mon at blive genforenet med datteren?  

Som læser får man faktisk en form for overblik over renæssancens magtforhold og voldsomme religionskrige, forfatteren har foretaget en imponerende research. ’Mordersken’ er herlig og velskrevet underholdning, og det er ikke aldeles påkrævet at have læst de forrige, man kan sagtens tage turen uden.

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.