Time out: En forårselegi af Klaus Rifbjerg

Digte, der hylder våren med et langt livs erfaring og viden om døden til slut som klangbund.

Der er al mulig grund til at tage denne digtsamlings undertitel alvorligt: En forårselegi. Heri ligger jo så at sige to elementer, nemlig den friske, bruseende vår med alt det nye og alle sine løfter - og så også en tristesse, en klagesang. Måske på sæt og vis to modsatte poler, men Rifbjerg bringer elementerne i vidunderlig samklang i disse digte.

Våren skildrer han som den herligt uregerlige tid, den jo er, f.eks. i digtet 'April shower':

"Dryp dryp dryp
Lille aprilsjover
Jeg er her
Og kryber gerne i ly"

Det er jo så friskt og drillende som våren selv! Og våren kan trække erindringer frem, erindringer om glade minder fra et efterhånden langt liv, fra digtet 'Sikket held':

"For fanden at være så herligt gammel
At have levet i gårdsangernes tid
Og hørt deres skrål gi genlyd
Mellem facaderne"

Her er så både den gode erindring og bevidstheden om at have et ganske langt liv bag sig i smuk harmoni. Men med det lange liv kommer jo så også døden nærmere. Og i digtet 'April' er det simpelthen døden, der er temaet:

"Det er de færreste der dør om foråret
Man vælger andre årstider
Sommeren er okay
Men vinteren med kulde og mørke er bedre
Det er næsten naturligt at krybe ind
I det dunkle hjørne og opgive ånden
Eller hvad det er man opgiver (...)"

Sådan fletter Rifbjerg vår og livserfaring og erindringer sammen i en tæt og dejlig digtsamling, der som så store dele af hans sene værk er åben, generøs, enkel og så sikkert skrevet, at der jo ikke bliver sat et ord forkert, man kan trygt bare lade sig lede med i det rifbjergske univers.

Lad mig slutte med et citat fra det herligt underfundige og drillende digt 'Indeklemt'. Et digt om lugte fra lejligheder om foråret. Her lader Rifbjerg døden og foråret strides - og se, hvem der mon vinder:

"En blandet duft af kål og tårer
Rust og knirkende cisterner
Småborgerlig fortvivlelse
Og skjulte kys og skrig
Ja selv døden kom på benene
Og gik med dårlig ånde
Fra værelse til værelse
Indtil nogen lukkede et vindue op
Så han røg ud
Til fuglesang og gule rakler
Og forsvandt hen over tagene
I vejret."

Sådan skal det skrives! En dejlig stund med forår og vemod og glæde og den lange erindring i én sum fra den gamle mester.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.