Snemanden af Jo Nesbø

Tror du, at snemænd signalerer glæde, familiehygge og sjov? Det gjorde jeg også, indtil jeg læste Nesbøs sidste

Nu er de kun afskyelige. Når snemanden dukker op i forhaven, forsvinder mor! Det er både uhyggeligt og ildevarslende. Alle de idylliske billeder forsvinder. Snemanden får med denne roman endegyldigt dødsstødet. Nu er du advaret.

I Nesbøs syvende kriminalroman med den fordrukne, disharmoniske kriminalbetjent og enspænder Harry Hole er ofrene gifte kvinder med børn.

Kvinderne forsvinder sporløst, eller i enkelte tilfælde findes de maltrakteret og dræbt. Fælles for overgrebene er, at de finder sted i november, nærmere betegnet på den første snefaldsdag. Og morderen efterlader sit visitkort – en snemand.

Harry Hole modtager et brev fra "Snemanden", morderens øgenavn, og aner hurtigt fællestræk mellem de mange forsvundne kvinder over de sidste år. At Harry Hole kredser om seriemordere er ikke nyt. Men chefen på politigården, der mildest talt ikke er bonkammerat med Harry, mener at seriemorderteorien er noget vås.

Opbakningen i afdelingen er ikke optimal, men Harry får knyttet en ny betjent, Katrine Bratt, til teamet. Og som læser håber vi på det bedste. Harry er ensom, og desværre er de bedste venner ofte Johnny Walker, Jack Daniels og Jim Beam.

Fortid og nutid blandes, og Harry må trække på al sin viden. Men "Snemanden" ser hele tiden ud til at være et snefnug foran.

Nesbø har skrevet en meget uhyggelig thriller, og han kan sit kram. Denne syvende er meget makaber, og der er flere gange, hvor volden er for udpenslet efter min smag. Jeg forstår nok heller ikke, at det norske politi ikke tidligere har set en sammenhæng mellem de forsvundne kvinder. Det virker lidt tyndt, at det kun er Harry, der ser en sammenhæng.

Nesbø ligger stadig placeret meget højt på min topti over internationale krimiforfattere. Han har et varieret sprog, der er fuld af finesser, han formår at blande den rene krimiform med et interessant og troværdigt psykologisk portræt af en ensom og martret midaldrende mand.

Jeg er stadig en dedikeret Harry Hole fan, og mon Nesbø ikke har planer for yderligere tre krimier, så han kan runde dekalogen af? Uh, jeg glæder mig allerede.

Oversat af Allan Hilton Andersen. Modtryk, 2007. 460 sider.