Anmeldelse
Frelseren af Jo Nesbø
- Log ind for at skrive kommentarer
Min mor lærte mig at passe på de religiøse drenge - hun blev nemlig nær voldtaget af præstens søn til konfirmationsforberedelserne!
Den læresætning kommer mig igen i hu med "Frelseren". Romanen starter med, at en 14-årig pige bliver voldtaget på Frelsens Hærs sommerlejr. Denne voldtægt skal vise sig at have stor betydning for de hændelser tolv år senere, som romanen handler om.
Miljøet er Frelsens Hær, byen er Oslo, tidspunktet er en bidende kold december, lige op til jul.
De to brødre, Jon og Robert Karlsen, synes nærmest at bekrige hinanden. Jon er den gode, som er vellidt af alle, han er på vej til tops i Frelsens Hær, og han har en kæreste, som han snart skal giftes med.
Robert er Jons modsætning. Også han er aktiv i Frelsens Hær, men fører tydeligvis ikke så fromt et levned som Jon. Han har nogle fordækte forbindelser til flygtninge fra Balkan, og der går rygter om, at han er lige lovlig glad for purunge piger.
Den lille Frelser er tilnavnet på en lejemorder. Han bliver hyret til at skyde Jon, men ved en fejl rammer han Robert i stedet. Frelseren tror, han har løst sin opgave, men da hans fly forsinkes, og han får tid til at se næste dags avisforsider, går det op for ham, at han har myrdet den forkerte.
Ind træder Harry Hole. Stor, bamset, charmerende med problemer på hjemmefronten: Hans kæreste og hendes barn har forladt ham, fordi han arbejder for meget – og oveni er han alkoholiker. Men en dygtig kriminalbetjent er han også. Han følger helst sin egen næse med fare for at rage uklar med chefen, faktisk går han til sidst så vidt, at han risikerer sin egen stilling.
Plottet er meget flot sat sammen, blot er Den lille Frelser nok ikke den mest troværdige person. Jeg kunne ønske en bedre personbeskrivelse af nogle af de kvindelige hovedpersoner. Men beskrivelsen af Frelsens Hær-miljøet er meget flot, og man fornemmer, at det er en meget moderne organisation, med mange modsætninger.
Man fanges på romanens første side og gætter lystigt på, hvordan plottet hænger sammen, indtil man først på de allersidste sider finder ud af, hvad der virkelig skete – og hvorfor.
Alt i alt en god kriminalroman. Jeg har endnu ikke læst seriens fem første bind. Dem glæder jeg mig til at komme i gang med.
Oversat af Allan Hilton Andersen. Modtryk, 2006. 479 sider. Kr 299,-

Kommentarer