Anmeldelse
Kakerlakkerne af Jo Nesbø
- Log ind for at skrive kommentarer
Nordmanden Harry Hole er endnu en særpræget politimand i den "kriminelle" litteratur.
I denne bog bliver han sendt til Thailand, egentlig mest fordi han regnes for at være så alkoholiseret og uduelig, at han ikke kan komme til at afsløre for meget.
Han skal opklare et mord på den norske ambassadør - pinligt nok er liget fundet på et bordel.
Harrys privatliv er problematisk, det er moderne politimænds, hvis man kan tro kriminalromanerne, og han har sommetider lidt svært ved at skille privatliv og arbejdsliv - et andet populært "moderne" problem - til gengæld er han hamrende dygtig. Nesbø skriver godt, spændingen bygges sikkert op, og afsløringen kommer som en stor overraskelse. Han har herlige portrætter af både Harry og de thailandske politifolk, ligesom det "norske" miljø i Thailand bliver særdeles farverigt beskrevet, både de rige forretningsfolk, de mere lyssky men ligeså rige forbrydere og et ret forlorent ambassademiljø. Eneste anke mod Nesbøs romaner er, at fremtiden bliver tegnet endog meget sort - men ikke urealistisk.
Begge de til dansk oversatte romaner foregår i eksotiske miljøer, hvor der er utrolig varmt. Og det bidrager til bogens stemning. Kan anbefales på det varmeste!
Modtryk, 2001 - 346 sider
Andreas Kommode - 25. september 2001

Kommentarer