Ripper af Isabel Allende

Dronningen af magisk realisme forsøger sig med en krimi men bliver trumfet af sin særlige evne til at fortælle mennesker. ’Ripper’ er en fortrinlig historie men en lidt mangelfuld krimi.

Jeg var lidt overrasket over at se en krimi fra Isabel Allendes hånd, og ’Ripper’ er da også en ret atypisk en af slagsen, indrømmer jeg fluks. Bevares, der er en kriminalgåde, der skal løses, men bogen bæres af sit brogede persongalleri og Allendes fornemmelse for mennesker og sprog. Det er altså udover at være en lidt finurlig kriminalhistorie også en typisk Isabel Allende bog. Selvom historien hviler på et morderisk fundament, så kommer vi ganske vidt omkring under læsningen.

’Ripper’ starter med et mord på en sikkerhedsvagt på en skole i San Francisco. Men det faktum til trods, at mordet er ret grumt, og den myrdede sågar findes af en flok elever, så er Allendes beskrivelse deraf næsten, så man sidder og smiler. Den tvetydighed er meget i bogens ånd – men mere om det senere. Herefter introduceres vi stille og roligt til personerne i historien, bl.a. den 17-årige hovedperson Amanda og hendes familie – moderen, den formidable Indiana Jackson og morfaren, den elskelige Blake, samt en række af historiens andre aktører. Ikke mindst gruppen omkring computerrollespillet Ripper. Som taget ud af ’De tre detektiver’ fra min spæde ungdom beslutter gruppen ledt af Amanda sig for at opklare mordet. Herefter går historien sin stille gang.  

Stilen kunne godt minde om J. K. Rowlings i ’Den tomme plads’ eller hendes to krimier, men jeg kommer sjovt nok også til at tænke på canadiske Robertson Davies. Kombinationen af en skæv humor, skæve men ofte elskelige personer og et til tider lidt vel floromvundent sprog, samt at handlingen udspiller sig i San Francisco, giver bogen en særlig stil. Det er i min optik både bogens styrke og svaghed – jeg kunne godt lide den, men det er jeg ikke sikker på, alle vil. Især tror jeg, at forventer man en krimi i den mere gængse forstand, så bliver man som læser skuffet.

Og her vender vi tilbage til min anke om en vis tvetydighed i bogens stil; krimielementet er sekundært i forhold til fortællingen, men det gør ikke ’Ripper’ til en dårlig bog, det gør den bare til en lidt halt krimi. Der er ingen tvivl om, at Allende kan flikke en god historie sammen, men hendes force er mennesker, og det mærker man lige fra de første sider.  

Personligt kan jeg godt lide Allendes stil og elementerne af magisk realisme i hendes bøger, men rene krimilæsere vil nok savne noget action. Til alle jer andre – eller til krimielskere med blod på tanden for noget anderledes – kan jeg dog kun anbefale ’Ripper’.

Originally published by Jan M. Johansen, Litteratursiden.