Anmeldelse
Gulddragens rige af Isabel Allende
- Log ind for at skrive kommentarer
De to venner Alexander og Nadia tager på nye eventyr med Alexanders farmor, Kate Cold. Denne gang til Det forbudte rige mellem Himalayas højeste bjergtoppe for at finde den sagnomspundne Gulddrage.
Dette er den anden roman om den unge Alexander og hans veninde Nadia, som sammen med Alexanders farmor, Kate Cold tager på nye eventyr. Kate Cold, som er journalist på International Geographic, skal denne gang til Det forbudte rige for at skrive om den sagnomspundne Gulddrage, og hun inviterer de to unge venner med.
Dette bliver starten på en meget spændende historie, hvor Alexander og Nadia hurtigt bliver kastet ud i et hæsblæsende kapløb med nogle forbrydere, som vil stjæle kongerigets allerhelligste skat, Gulddragen.
Selve historien foregår i Det forbudte rige, hvor folk stadig lever uden påvirkning fra udlandet. Dog forsøger kongen at indføre lidt ændringer, bl.a. har man nu fået fjernsyn. Vores to hovedpersoner møder både kongen og hans søn. Prinsen har de sidste mange år boet hos en dygtig munk for at få den rette uddannelse, så han kan overtage kongeriget, når hans far dør.
Historien er meget actionpræget, så hvis man kan lide "Indiana Jones"-historier, er denne et hit. Forfatteren får fint kædet nutidens computerteknik ind i de gamle tibetanske tænkemåder, hvor GPS-teknik og gamle kampkunstteknikker fint supplerer hinanden.
Denne eventyrlige historie er anden del af Isabel Allendes eventyrtriologi, som startede med "Uhyrernes by" og slutter med "Pygmæernes skov".

Kommentarer