Poesibog af Naja Marie Aidt

Med afsæt i egne barndomsoplevelser har årets modtager af Nordisk Råds Litteraturpris skrevet en fin og tankevækkende ny digtsamling.

"Vær ikke
frygtsom
det er
barndommens
musik
der spiller
dig et puds"

Således indleder Naja Marie Aidt sin "Poesibog". Og det er i høj grad barndom og opvækst, forfatteren kredser om i hele digtsamlingen. 

Der er barndomsminder fra 1970´erne, som hos mig vækker nostalgiske erindringer om min egen barndom i en periode, hvor vi var klædt i busseronner, parkacoats og træskostøvler, havde grydeklippet hår og holdt bilfri søndage.

Men der er også barndomsminder, som jeg, der voksede op i en kernefamilie i et parcelhus, ikke kan genkende. Minder om kollektiver med fællesmøder og fællesskeer og "fælles alting". Hvor de voksne realiserede sig selv, og børn "skulle følge med og vente mens de voksne tog sig deres friheder som på en eller anden måde var deres ret" (s. 40)

Der er et sørgeligt digt om at stå til sin fars bryllup og ikke rigtigt høre til i den nye familie.
Der er et hjerteskærende digt til en mor, der er ved at forlade sine børn "Gå ikke fra os. Slip ikke lille P´s hånd." (s. 69)

Det er dog ikke kun barndommens stof, forfatteren beskæftiger sig med. Der er et langt vidunderligt digt, der hedder Vinterglæder, som jeg tror, er en lang tankestrøm om at være midt i sit liv, om at være den, man er, om blot at være til. Det digt er jeg vild med! Se blot et lille udpluk:

»Holde hovedet koldt./ Ulmende kærlighed til en veninde./ Hypokondri./ Tulipaner midt i december,/ en sort nåleskov der suger alt til sig./ Ærgre sig over sin bestilling./ Behandle et brandsår./ Ikke at kende grænsen./ Huske at ringe til skattevæsenet./ At genkende hjertet hos en fremmed/ og se: det er lavet af tin og fjer.« (s. 14)

Nu hedder bogen jo Poesibog, og to afsnit hedder henholdsvis lev vel og sød tøs, skrevet som vi skrev det i poesibøgerne. Men derudover er der ikke meget poesibogspoesi over denne digtsamling. Naja Marie Aidts pen er både skarp og blid, hendes sprog er både enkelt og nuanceret, og ordene er både smertelige og helbredende. "Poesibog" er poesi, når det er bedst!

Gyldendal, 2008. 91 sider.