Anmeldelse
Mørkemusen af Marianne Iben Hansen
- Log ind for at skrive kommentarer
Mørkemusen er en vidunderlig, sanselig historie om at mærke og stå ved sig selv, uanset hvor meget andre synes, man bør være som dem.
Verden kan være overvældende, og den stille og tilbageholdende mus, Mørkemusen, vil helst tage tingene i sit eget tempo, men det er svært at være introvert i en ekstrovert museverden. Mørkemusen er den sidste i kuldet og den sidste til at komme med videre ud i verden. Faktisk vil Mørkemusen helst blive alene hjemme i kendte omgivelser, men både Musemor og hans søskende presser på; han skal ud og ha’ det sjovt sammen med de andre, ligesom de andre.
Med de allermindste museskridt
bevæger han sig frem,
for det ene ben vil gerne,
og det andet ben vil hjem.
Men nu kribler det i kroppen,
og de andre kigger på ham,
så han skynder sig i sikkerhed,
hvor ingenting kan nå ham.
Mørkemusen er ikke ligesom de andre, han indtrykker mere end han udtrykker og her viser det sig, at Mørkemusens veludviklede sans for egne og andres følelser, stemninger og detaljer er det, der skal til for at redde søsteren, som er faldet ud over en skrænt; han genkender hendes panik og ved, at det ikke hjælper at presse på, han må give hende tid til at falde til ro:
han lugter hendes frygt,
før hun ved at hun er bange (....)
Og så venter han til roen flyder ind i hendes krop,
og han venter til hun vover at gi’ slip og række op...
Bogen er rigt illustreret med udtryksfulde tegninger af Tea Bendix; grå mus med forskellige personligheder i en ekspressiv, farvestrålende verden. Fortællingen er skrevet med trykte bogstaver på vers, mens Mørkemusens overvældede sanser og fornemmelser udtrykkes med håndskrift nederst på siderne, som en slags Mørkemusens dagbog:
Dér og dér
dukker de op af græsset
har vi det ikke sjovt?
Jo, nikker han,
smaddersjovt
smilet strammer lidt i ansigtet
Rigtig mange børn (og voksne!) vil kunne genkende sig selv i Mørkemusens forsøg på at overvinde sig selv og nogen gange overskride egne grænser for at leve op til andres forventninger.
Marianne Iben Hansen kender mange nok som en - hvis ikke den - bedste danske forfatter til børnebøger på vers, især vil mange kende ‘Axel elsker biler’ om den bilfanatiske, rap’ende and, som er allerede blevet en klassiker. Hun har skrevet mange andre børnebøger på rim, og for nyligt har hun gendigtet Grumlingen, en sand gyser for de yngste, oprindeligt skrevet af Benji Davies. Hun skriver historier på rim, som i den grad er en nydelse at læse op, og med 'Mørkemusen' har hun skrevet en historie, der tilmed går lige i hjertet.
Hjerte rimer som bekendt på smerte, og denne anmelder indrømmer gerne at måtte knibe en tåre ved første gennemlæsning af dette fine, poetiske heltekvad for de yngste.
- Log ind for at skrive kommentarer
Mørkemusen er en vidunderlig, sanselig historie om at mærke og stå ved sig selv, uanset hvor meget andre synes, man bør være som dem.
Verden kan være overvældende, og den stille og tilbageholdende mus, Mørkemusen, vil helst tage tingene i sit eget tempo, men det er svært at være introvert i en ekstrovert museverden. Mørkemusen er den sidste i kuldet og den sidste til at komme med videre ud i verden. Faktisk vil Mørkemusen helst blive alene hjemme i kendte omgivelser, men både Musemor og hans søskende presser på; han skal ud og ha’ det sjovt sammen med de andre, ligesom de andre.
Med de allermindste museskridt
bevæger han sig frem,
for det ene ben vil gerne,
og det andet ben vil hjem.
Men nu kribler det i kroppen,
og de andre kigger på ham,
så han skynder sig i sikkerhed,
hvor ingenting kan nå ham.
Mørkemusen er ikke ligesom de andre, han indtrykker mere end han udtrykker og her viser det sig, at Mørkemusens veludviklede sans for egne og andres følelser, stemninger og detaljer er det, der skal til for at redde søsteren, som er faldet ud over en skrænt; han genkender hendes panik og ved, at det ikke hjælper at presse på, han må give hende tid til at falde til ro:
han lugter hendes frygt,
før hun ved at hun er bange (....)
Og så venter han til roen flyder ind i hendes krop,
og han venter til hun vover at gi’ slip og række op...
Bogen er rigt illustreret med udtryksfulde tegninger af Tea Bendix; grå mus med forskellige personligheder i en ekspressiv, farvestrålende verden. Fortællingen er skrevet med trykte bogstaver på vers, mens Mørkemusens overvældede sanser og fornemmelser udtrykkes med håndskrift nederst på siderne, som en slags Mørkemusens dagbog:
Dér og dér
dukker de op af græsset
har vi det ikke sjovt?
Jo, nikker han,
smaddersjovt
smilet strammer lidt i ansigtet
Rigtig mange børn (og voksne!) vil kunne genkende sig selv i Mørkemusens forsøg på at overvinde sig selv og nogen gange overskride egne grænser for at leve op til andres forventninger.
Marianne Iben Hansen kender mange nok som en - hvis ikke den - bedste danske forfatter til børnebøger på vers, især vil mange kende ‘Axel elsker biler’ om den bilfanatiske, rap’ende and, som er allerede blevet en klassiker. Hun har skrevet mange andre børnebøger på rim, og for nyligt har hun gendigtet Grumlingen, en sand gyser for de yngste, oprindeligt skrevet af Benji Davies. Hun skriver historier på rim, som i den grad er en nydelse at læse op, og med 'Mørkemusen' har hun skrevet en historie, der tilmed går lige i hjertet.
Hjerte rimer som bekendt på smerte, og denne anmelder indrømmer gerne at måtte knibe en tåre ved første gennemlæsning af dette fine, poetiske heltekvad for de yngste.
Kommentarer