Love me Do af Morten Sabroe

Love in an elevator. Som næsten altid med Sabroe er romanen stærkt selvbiografisk, denne gang med ham selv og konen Do som hovedpersoner.

Morten Sabroe er journalist med en lang række anmelderroste romaner bag sig. I flere af sine romaner sætter han fokus på sin familie (sin mor, far og farfar) og i høj grad sig selv, og der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem. Hans bøger er personlige og afslørende, hvilket kendes fra flere andre journalister, Hunter S. Thompson, Jack Kerouac og Hemingway. Kunsten består vel i at finde en passende balance mellem virkeligheden og det journalistiske på den ene side og romanens form og plot på den anden side, og denne balancegang lykkes for det meste ganske glimrende for Morten Sabroe, dog ikke altid i ’Love med Do.’

Historien begynder i New York, hvor ægteparret Sabroe indlogerer sig på det fine hotel, The Bowery. Ved et uheld kommer Morten til at sidde fast i en elevator i mere end fire timer, og da han lider af klaustrofobi, er det en stærkt medtaget og ødelagt person, der endelig kommer ud. Do truer hotellet med en kæmpeerstatningssag, som hun også får forhandlet igennem uden at sige noget til sin mand. Mens Morten kæmper for at komme til hægterne igen, går hun i byen. Da hun stærkt beruset kommer tilbage til hotellet, tager hun fejl af værelsesnumrene og bliver lukket ind af en ukendt mand, som hun elsker intenst med hele natten. Oplevelsen udløser noget i Do, der hun begynder at huske noget, der skete for 19 år siden i Californien, og noget som hun totalt har fortrængt.Nu sættes en lavine af begivenheder i gang: Forholdet mellem Do og Morten knager i fugerne, og Do rejser i al hemmelighed tilbage til USA for at gøre op med sin fortid.

Der er ingen tvivl om, at forfatteren har været meget ambitiøs omkring sit projekt, og især må det have været noget af en udfordring at bruge sin kone på denne måde. Hun fremstår dog som noget af en helt i historien, mens beskrivelsen af Morten og hans lidelser bestemt ikke er flatterende.

Blandingen af roman og selverkendelse fungerer ikke perfekt. Plottet er egentlig udmærket, omend måske lidt overdrevet, men det virker som om forfatteren mister overblikket undervejs, og romanen ender med at fremstå som underligt uafsluttet eller i bedste fald lægge op til en fortsættelse. Samtidig er der mange helt fantastiske beskrivelser i bogen, hvor især Mortens ophold i elevatoren og Dos handlekraftige forhandlingsspil med hotellets direktør er fremragende og interessant læsning. Sproget er malerisk, svulstigt og særdeles fortættet, og man fornemmer i den grad journalisten bag historien. Fin underholdning og stof til eftertanke.