Den niende kreds af Morten Sabroe

Titlen "Den niende kreds" refererer til de ni kredse i Dantes Guddommelige komedie. Den som skal helt ned i Dantes inferno, er hovedpersonen i Sabroes bog.

Bogen er delvist selvbiografisk. Men han siger selv, at det er en fatal brøler at skildre noget, præcis som det var. Det bliver kun kunst, hvis forfatteren transformerer det personlige stof.

Historien tager sin begyndelse 1 1/2 år, efter at hovedpersonens tyve år yngre kone, Gabrielle, pludselig er rejst fra ham. Jeg kalder ham hovedpersonen, for han får aldrig et navn i bogen. Han har været igennem en meget svær tid med mange halve flasker cognac til at dulme sorgen. Men en aften ringer telefonen, og en kvindestemme siger, at han kan få Gabrielle at se. Han tager hen til stedet, men hun dukker ikke op. I stedet er han ved at blive kørt ned af den kvindelige bilist Monica, som samler ham op og tager ham med.

Det bliver starten på en række oplevelser, hvor også hovedpersonens uafsluttede forhold til sin afdøde mor spiller en rolle. Drøm og virkelighed væver sig ind i hinanden. For læseren er det også umuligt at trække grænsen. Der optræder mystiske huse, underlige rum og hemmelighedsfulde personer, som måske er virkelige, måske hallucinationer.

Det er lige ved at være rigeligt. Men jeg synes, bogen lander på en god måde, så der i hvert fald bliver en overordnet sammenhæng synlig til sidst, og forfatteren/fortælleren/hovedpersonen kan komme videre i sit liv fra en mere afklaret position.