Anmeldelse
Leveregler af Fay Weldon
Satirisk miniroman, en blanding af science fiction, praktiske råd til pletfjerning og nogle gyldne leveregler. En dames røst fra graven i starten af det 21. århundrede.
DSNFR (Den Store Nye FiktionsReligion) er nu den gældende religion. Antennepræster jokker rundt på kirkegårdene og opfanger de dødes røster med et følsomt optageudstyr og antenner af mærket Sony. Derefter lyttes båndene igennem af antennepræsternes underordnede, de menige præster. En af dem er bogens fortæller, en gammel mand.
Han lever et helt igennem fornuftigt liv. Konen Ære sørger for, at han spiser det rigtige, i den rigtige mængde. Han motionerer hver dag, da hamrene ellers falder i form af ekstra skatter. Faktisk lever han et helt igennem et fornuftigt (og kedeligt) liv.
Han stifter bekendtskab med den afdøde Gabriella Sumpter, der rusker op i hans hverdag. Gabriella har noget på hjerte, nogle ret kyniske leveregler. Bl.a. ”For megen ros lønner sig ikke. Det gør folk slappe og ligeglade.”, ”De der intet har, skal intet gives.”,” Det er nok snarere de dumme og de grimme, der bliver straffet, end de onde.”, ”Der findes altid en bedre elsker.” ”Monogami forekommer kun sjældent blandt interessante mennesker. Kun de der mangler mod er hinanden tro.” Ironien er udpræget, men det er det, der gør historien værd at læse.
Gabriella Sumpter, der var af engelsk overklasse, går meget op i tøjvask, og giver mange gode råd til pletfjerning. Netop fordi hun laver mange pletter i symbolsk forstand, hun er nemlig ikke ren og uskyldig. Nogle gange bliver pletterne større, hvis man prøver at fjerne dem!
I bund og grund er det en satirisk historie med fokus på bl.a. kønsroller, som også mange andre af Fay Weldons romaner. Gabriella er en moralsk anstødelig kvinde, hun har gennem livet haft elskere og hun har været sammen med en gift mand. Hun er tiltrækkende, og hun lægger ikke skjul på det! Hun er det modsatte af Ære, der er åh, så fornuftig og altid gør det rette, men med hvilket resultat… Hendes mand bliver forelsket i den slemme pige, der ikke følger samfundets normer.
Det er en lille underfundig historie, som ikke tager lang tid at læse, men kræver lidt mere at forstå.
Oversat fra engelsk af Chili Turèll efter 'The Rules of Life'. Efterskrift: Bo Green Jensen. Borgen, 1988. 98 sider
Anmeldt af Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotek
Satirisk miniroman, en blanding af science fiction, praktiske råd til pletfjerning og nogle gyldne leveregler. En dames røst fra graven i starten af det 21. århundrede.
DSNFR (Den Store Nye FiktionsReligion) er nu den gældende religion. Antennepræster jokker rundt på kirkegårdene og opfanger de dødes røster med et følsomt optageudstyr og antenner af mærket Sony. Derefter lyttes båndene igennem af antennepræsternes underordnede, de menige præster. En af dem er bogens fortæller, en gammel mand.
Han lever et helt igennem fornuftigt liv. Konen Ære sørger for, at han spiser det rigtige, i den rigtige mængde. Han motionerer hver dag, da hamrene ellers falder i form af ekstra skatter. Faktisk lever han et helt igennem et fornuftigt (og kedeligt) liv.
Han stifter bekendtskab med den afdøde Gabriella Sumpter, der rusker op i hans hverdag. Gabriella har noget på hjerte, nogle ret kyniske leveregler. Bl.a. ”For megen ros lønner sig ikke. Det gør folk slappe og ligeglade.”, ”De der intet har, skal intet gives.”,” Det er nok snarere de dumme og de grimme, der bliver straffet, end de onde.”, ”Der findes altid en bedre elsker.” ”Monogami forekommer kun sjældent blandt interessante mennesker. Kun de der mangler mod er hinanden tro.” Ironien er udpræget, men det er det, der gør historien værd at læse.
Gabriella Sumpter, der var af engelsk overklasse, går meget op i tøjvask, og giver mange gode råd til pletfjerning. Netop fordi hun laver mange pletter i symbolsk forstand, hun er nemlig ikke ren og uskyldig. Nogle gange bliver pletterne større, hvis man prøver at fjerne dem!
I bund og grund er det en satirisk historie med fokus på bl.a. kønsroller, som også mange andre af Fay Weldons romaner. Gabriella er en moralsk anstødelig kvinde, hun har gennem livet haft elskere og hun har været sammen med en gift mand. Hun er tiltrækkende, og hun lægger ikke skjul på det! Hun er det modsatte af Ære, der er åh, så fornuftig og altid gør det rette, men med hvilket resultat… Hendes mand bliver forelsket i den slemme pige, der ikke følger samfundets normer.
Det er en lille underfundig historie, som ikke tager lang tid at læse, men kræver lidt mere at forstå.
Oversat fra engelsk af Chili Turèll efter 'The Rules of Life'. Efterskrift: Bo Green Jensen. Borgen, 1988. 98 sider
Anmeldt af Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotek
Kommentarer