Lårklaskende og rørende chicklit-nyklassiker om kærlighed, kriser og hold-kæft-køkkener fra to af Danmarks fermeste skribenter
I virkeligheden er det utroligt at de to forfattere kan rumme hinandens historier. To ekstreme begivenheder præger Camilla Stockmann og Maise Njors liv i deres nye mailudvekslingsroman: Camilla bliver mor for første gang, og Maises ægteskab kuldsejler. Det burde ikke kunne lade sig gøre at have overskud til at favne hinanden, men de to kvinder har så meget søstersolidaritet og kærlighed til hinanden at det ikke er noget problem. Det synes jeg faktisk er en af de smukkeste ting ved bogen: At man ikke er bange for at blotlægge sig selv og dermed måske også lære sig selv bedre at kende?
At den så også er en af de skæggeste bøger jeg længe har læst, er selvfølgelig også vigtigt at understrege. Humoren er helt klart med til at få de tunge og store følelser kvinderne tumler med, til at glide lidt lettere ned for læseren (uden humor ville det blive en omgang lommefilosofisk selvransagelse).
De to kvinder kommer i løbet af deres etårige udvekslings/udviklingsprojekt rundt om emner som kønsroller, selvværd, at sætte sit eget liv på HOLD, egoisme, familierelationer og kroppens forfald. Og apropos kroppens forfald så tænker man når forfatterne taler om tyngdekraftens indvirken på deres korpus: ”Det HAR vi læst før”. Men det er egentlig ok, for det FYLDER jo noget i de fleste kvinders liv, og heldigvis er det ikke det der fylder mest i bogen.
’Charlie Hotel Oscar Kilo’ (eller bare CHOK!) skiller sig markant ud fra andre gængse chick-lit-romaner ved at være enormt antiglamourøs. Sjældent har jeg læst så hudløs ærlig en bog om en kvinde hvis ægteskab i den grad er i krise. Hun erkender at det nok til dels er fordi hendes mand har fået ’resterne af hende’, når alt andet er delt ud til børnene, karrieren og det sociale liv, altså at hun i princippet er en stor, fed egoist!
Anbefalingen af denne bog kan vist ikke være mere tydelig: Læs den for guds skyld (kvinde), lige meget hvor du er i dit liv for den giver virkelig stof til eftertanke – og en kæmpegriner på!
Kommentarer