Hildegard II af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Stærkt og vanvittigt velskrevet portræt af en from, sart og overordentlig viljestærk kvinde.

At læse om askese, afholdenhed og afkald interesserer mig egentligt ikke. Ej heller at læse om bønner, bod og fromhedsøvelser.

Alligevel har jeg været fuldstændig tabt for omverdenen de sidste fire dage, ligesom jeg var, da jeg læste første del af Anne Lise Marstrand-Jørgensens litterære fantasi over Hildegard af Bingens liv.

Hvorfor? Fordi Hildegard fascinerer. Hun levede fra 1098 til 1179 i Tyskland i to forskellige klostre. Men ud over at være nonne var Hildegard forfatter, komponist, lægekyndig og ”Guds talerør”, idet hun hele sit liv modtog visioner og syner om forskellige ting, hun skulle gøre for at ”rense” kirken og følge Guds ord.

For mit vedkommende fascinerer Hildegard især, fordi Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet to ualmindeligt gode romaner om hendes liv. Sproget i romanerne er sublimt; billedrigt, sanseligt, poetisk og meget smukt. Samtidig virker sproget ægte og troværdigt i forhold til Middelalderen og det meget religiøse univers.

’Hildegard II’ starter i klostret Disibodenberg, hvor vi efterlod Hildegard i slutningen af første roman. Hildegard er nu 50 år og har lige modtaget Pavens ord for, at hendes visioner er guddommelige åbenbaringer, og at hun derfor har pligt til at udbrede dem.

Det er dog ikke altid let i mandsdomineret verden, hvor visionerne nogle gange kommer på tværs af abbedens og priorens planer.

Således sker det i begyndelsen af denne roman, hvor Hildegard har haft et syn, som hun også selv i første omgang prøver at skubbe fra sig: At hun skal forlade Disibodenberg med alle sine nonner og novicer og grundlægge et nyt kloster på et fattigt og trøstesløst sted.

At få det trumfet igennem, at få klostret Rupertsberg bygget bliver en hård kamp for Hildegard. Hun får brug for al sin klogskab, vilje, stædighed og sine strategiske evner. Og det kommer til at koste hende store sorger, idet hun må skilles fra de to personer, hun er mest knyttet til: Hendes fortrolige hjælper og nedskriver af alle visionerne munken Volmar og hendes elskede nonne Richardis.

Men det lykkes, ligesom meget andet lykkes for hende i årene frem til hendes død i 1179. Der slutter Marstrand-Jørgensens roman ’Hildegard II’ og øv! Det udelukker jo desværre en 3´er!!