Farfars store flugt af David Walliams

Tag med bombefly over London, når farfar fortæller historier til Jack i særligt fin og humoristisk historie om båndet mellem en 12-årig dreng og hans farfar.

Dette er historien om 12-årige Jack og hans farfar, som er tidligere pilot i det engelske luftvåben RAF, og som Jack tiltaler Oberstløjtnant, da farfar ikke kan genkende sig selv som farfar. Fortællingen finder sted i 1983. Jacks forældre er Barbara, som arbejder i supermarkedets osteafdeling og anser sig selv for at være afdelingens smukkeste ansigt og hans far Barry, der er revisor.

Jacks farfar bliver mere og mere glemsom, han tager hjemmesko på i supermarkedet, kan ikke huske, hvad folk hedder, og ved aldrig, hvad han går efter. Men han kan stadigt flyve sit Spitfire-fly, som f.eks. kan foregå ved en flyvning i en indkøbsvogn gennem supermarkedet. Farfar elsker at fortælle historier om dengang, han fløj sit Spitfire under Anden Verdenskrig.

Jack selv er efterhånden ekspert i fly fra krigen og drømmer ofte, at han selv er pilot. Farfar bliver af og til væk, nogle gange dukker han op på Jacks skole, andre gange finder Jack ham ved et tilfælde. Hver gang han er væk, kan Jack næsten ikke være i sig selv af bekymring. Da farfar bliver væk i flere dage og tilfældigt bliver fundet i et fly på museet, bliver han flyttet til plejehjemmet Tusmørketårnet, hvor de er specialister i at tage sig af uønskede oldinge. Plejehjemmet Tusmørketårnet bestyres af den onde Fru Svin, og da det går op for Jack, at farfar mistrives på det nye sted, planlægger de en eventyrlig flugt.

Endnu engang forbløffes jeg over, hvor let David Walliams formår at fortælle en alvorlig historie med masser af humor, stor indlevelse og samtidig har modet til at turde fortælle om de ting, der er rigtig svære. Farfarens demens er meget alvorlig og det er også meget alvorligt, at han ofte bliver væk, når han ikke er i stand til at passe på sig selv. Jacks frygt og tunge ansvarsfølelse er også ret svære emner. I hændernes på David Walliams og den fantastiske illustrator Tony Ross tages brodden dog af alvoren.

Bogen er ret lang, men ikke teksttung. De sort/hvide illustrationer er virkelig formidable, og teksten er mange steder en del af den visuelle oplevelse. Den er en enormt god bog med en kærlig reminder om, at vi som både samfund og familie skal tage os ordentligt af vores ældre og behandle dem med respekt.

Jeg vil anbefale David Walliams’ bøger til alle børn over 9 år.