Forfatter
Sanne Munk Jensen
Sanne Munk Jensen har markeret sig som en stærk forfatter af særligt ungdomsromaner, der på sikker og overbevisende vis indfanger, hvordan det er at være ung.
Senest har Sanne Munk Jensen sammen med Kim Fupz Aakeson skrevet ungdomsromanen Au pair (2022), som handler om den unge pige Irene, hvis liv tager en drejning, da hun bliver au pair for en velhavende familie i Hellerup. Det er en velskrevet og livsbekræftende coming of age fortælling, der sætter spot på temaer som venskab, identitet og sociale vilkå
Sanne Munk Jensen (f. 1979) debuterede i 2002 med ungdomsromanen 'Nærmest hinanden' om den 16-årige Mille, hvis liv er kaotisk. Det er sommer, og Milles planer er enkle: hun skal blive solbrændt, hun skal score Jack én gang og for alle, og så skal hun hænge ud med sine venner. Men intet går som planlagt. Bogen giver et autentisk billede af, hvordan det er at være en 16-årig pige med alt hvad, der hører til af identitetskriser, kærestesorger og konflikter med vennerne.
I romanerne En dag skinner solen også på en hunds røv (2007) og Satans yngel (2010) følger vi Alma, der kommer fra Esbjerg, men som nu bor i København. Alma har haft en hård barndom med en alkoholiseret mor, men forsøger at bryde med sin sociale arv. Begge romaner behandler temaer som omsorgssvigt og identitetsskabelse.
I 2013 slog Sanne Munk Jensen sig sammen med forfatterkollegaen Glenn Ringtved om ungdomsromanen Dig og mig ved daggry, der handler om den 17-årige Louise, som forelsker sig hovedkuls i den lidt ældre Liam. Det er en barsk roman om ungdommens stærke følelser, der nogle gange fører til tragedie.
De to romaner Tag gaden tilbage (2019) og 'Giv mig tiden igen' (2022) om henholdsvis Polly og Kat har Sanne Munk Jensen skrevet i samarbejde med forfatter Sarah Engell. Det er ungdomsromaner af højeste kaliber om den svære tid, når man ikke længere er barn, men endnu ikke er rigtig voksen.
Sanne Munk Jensen arbejder også som manuskriptforfatter og har blandt andet produceret manuskripter til DR Ramasjang-serierne ‘Børste’ og ‘Sprinter Galore’.
Foto: HEIN Photography
Skribent: Julie Hastrup-Markussen, ph.d.