Anmeldelse
Den som elsker noget andet af Karin Fossum
- Log ind for at skrive kommentarer
Skrigende lavmælt drama om kærlighed til børn, både den legale og den forbudte.
Norske Karin Fossum har en evne til at komme helt ind under huden på sine personer, uanset om det er overbetjent Konrad Sejer og hans assistent Jacob Skarre, ofrenes pårørende og andre der berøres af forbrydelsen. Selv forbryderen fremstilles som et menneske og ikke som et udyr.
Et ægtepar finder en søndag i september en død dreng i skoven, underkroppen er nøgen, så man aner hvad der er sket. De tilkalder politiet, og man finder hurtigt ud af at det drejer sig om den 8-årige Jonas August Löwe. Moderen havde efterlyst ham nogle timer tidligere da han ikke var kommet hjem fra skole til sædvanlig tid. Alt disponibelt personale sættes ind, og sagen forværres yderligere da endnu en dreng forsvinder.
Tiden går uden at sagen opklares, og den berører samfundet stærkt. Folks angst får dem til at overbeskytte deres børn, lukke sig inde i sig selv og kaste mistanke på folk der er ’anderledes’, fx en lærer der lever i et homoseksuelt parforhold. Ud over efterforskningen følger romanen andre tråde: Forbryderen der kæmper med sin trang som han ved ikke er anerkendt af samfundet, men som er en del af ham; og det ægtepar der fandt Jonas August, de lades ikke uberørte af oplevelsen, men reagerer på vidt forskellig måde.
Sejer og Skarre er også berørt af begivenhederne og fører lange samtaler om sagen og om hvordan de har det med den, men også om deres barndom og liv. Det er således en meget eftertænksom bog, så hvis man er ude efter action, skal man nok finde noget andet. Plottet er ikke det vigtigste, men den indfølte kendskab til det menneskelige sind og den dybe solidaritet med menneskelige følelser. Det gælder også skildringen af forbryderen, som i alles øjne er et udskud, men også et dybt ensomt menneske.
’Den der elsker noget andet’ kan varmt anbefales til læsere af psykologiske romaner, uanset om de er krimielskere eller ej.
Oversat fra norsk af Hanne Richardt Beck efter 'Den som elsker noe annet'. Gyldendal, 2008. 197 sider.

Kommentarer