Den fantastiske bus

Tag med Strid på et kærligt road trip. Bogen er en eksplosion af billeder og elskelige figurer, der hylder fantasien, kunsten og eventyrets magi.

Jacob Martin Strid har arbejdet på ’Den fantastiske bus’ gennem flere år. Illustrationerne er overvældende i mængde, nuancer og opfindsomhed, og han har med denne bog givet sit bud på, hvad menneskets enorme arrogance kan føre til på en kærlig, optimistisk og farvestrålende måde. Han pakker skræmmende voksenproblematikker ind i håbefulde universer fyldt med kærlighed, lidt på samme måde, som Astrid Lindgren også gjorde. Hun stolede nemlig også på børnene og gav dem steder, hvor intet ondt kan komme.

Den lille bjørn Taku fortæller historien om, hvordan verden efter en atomulykke er blevet reduceret til en bunke overbefolkede og slidte byer, hvor folk har klumpet sig sammen. Vi møder katten Spir, der lever i Ahnstarr City i den del af byen, hvor de mest forfaldne huse er bygget i barakker på træmoler. Barakbyen skal rives ned, så indbyggerne overvejer, hvad de nu skal gøre. Den lille Timo er meget syg, så der skal ske noget snart. Spir har hørt om det magiske land, Balanka, hvor den uddøde Safran-lilje, der kan helbrede alle slags sygdomme, vokser. 

I en forladt hal finder Spir og vennerne resterne af en kæmpestor gammel bus, der kan bygges om, så hele barakbyen kan komme med til Balanka. Da "Den fantastiske bus" står klar, kører Charlie, Lucas, Tolstoj, Silja, Dion og alle de andre fra barakkerne afsted. På vej mod drømmelandet skal de gøre holdt på den store fabrik, som Spirs far arbejder på, så han også kan komme med.

Det bliver et fantastisk og ikke ufarligt eventyr over sletter, gennem ørkener og lande, op ad en nærmest uendelig bro forbi Nordpolen og videre ud i stratosfæren. Mod det magiske land, som kan gøre lille Timo rask igen, og som måske byder på endnu flere overraskelser.

Jacob Martin Strid er en vanvittig dygtig historiefortæller og en endnu mere fantastisk tegner. Den enorme mark med safran-liljer, den kæmpestore synthesizer og de mange magiske kronblade, der duver i vinden over vennernes hoveder, udgør blot en brøkdel af den samlede poesi. Dette er en situation, hvor ord ikke rækker, og man skal se for at forstå.