Bog

Strid

Af (
2009
)

Anmeldelse

Strid af Jakob Martin Strid

02 nov.09

I Strids verden er alt muligt: Strid er stadig optaget af sin samtid – han går ikke mere efter personen, men sagen forfølger han gerne.

De voksne kender sikkert Jacob Martin Strid bedst fra hans satiriske stribe i Politiken gennem mange år. Vi var mange som følte et stort savn da han efter flere år proklamerede, at nu ville han ikke mere.  Siden har han  lavet flere bøger for børn.
For et par år siden udgav han tegneserien  Strid – decimal 0.4. Nu kommer så bogen  med titlen Strid, som er  en meget selvstændig  fortsættelse.

Bogen åbner med tegningen fra Strids værksted hvor han og den tro følgesvend, den lille gule kat, færdiggør deres gule Lamborghini, som de derefter kører ud over savannen, de møder en flok næsehorn, Strid bremser op lige bag et af de store farlige næsehorn og hopper lige hen og sparker den bagi! Næste billede viser en flok måbende næsehorn og en støvsky fra Lamborghinien, der fræser væk.

Eller Strid og den lille gule kat rejser ud med ilt til de dyr, der mangler ilt. Ilten har han tappet fra sin lille glaskugle, der er fuld af tropiske vækster.  Det er dejligt, at lille Strid kan redde både hvalrosser og yak-okser med sin ilt – et apropos  til vores skrantende klima.

I Strids verden kan alt ske – heldigvis mest positivt.  Strid og hans lille gule kat er altid parat til at træde til, hvor deres hjælp kan bruges i den gode sags tjeneste. De er ikke bange for noget, tager gerne til sydpolen hvis det skulle være nødvendigt.

Nå, er den så ikke for børn? Næ, ikke alene – Strid henvender sig  osse til voksne, men man kan roligt dele ham med børn og andre barnlige sjæle.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
27899307
Graphic
Jakob Martin Strid
ISBN
9788702078275
Antal sider
159

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer