Byens spor af Lars Saabye Christensen

Eminent tidsbillede fra efterkrigstidens Oslo, skrevet i den fineste prosa, giver et nuanceret indblik i hverdagslivet med afsæt i 7-årige Jesper og hans traditionelle familie.

Lars Saabye Christensens mor var engageret i Norsk Røde Kors i efterkrigsårene, og ud fra hendes efterladte papirer fortæller han om hverdagslivet i et kvarter i Oslo fra ca. 1948 – 1951. Her i en ejendom på Kirkeveien 127 bor Maj og Ewald Kristoffersen med deres 7-årige følsomme dreng, Jesper. Han er musikalsk begavet og går til undervisning hos en italienske pianist og bliver ven med slagterens dreng, der er blevet tunghør efter en ulykke. Det er en vidunderlig roman med fokus på byens lys, skygger og lyde, børn og kvinder, som er skrevet med varme, omsorg og ikke mindst humor.

Barnets blik på verden, på alt det, man ikke forstår, men alligevel aner, er en væsentlig komponent i denne eminente skildring af et lokalsamfund, hvor der er nogenlunde trygge rammer. Men verden bevæger sig også her og ikke nødvendigvis til det bedre. Fagerborg, som er en bydel i Oslo, som grænser op til Frognerparken med Vigelandsanlægget, er en vigtig komponent i romanen. Bogen er nærmest en hyldest til byens liv gennem årstidernes skiften. Alle fra Fagerborg kommer fra landet, skriver forfatteren. Det hele fungerer som et landsbysamfund med kirken, skolen, slagteren, parken og hotellet, hvor mændene mødes efter arbejdstid. Sporvognen binder bydelen sammen med resten af byen. Og alle kender næsten alle, så det er svært at holde noget hemmeligt.

Gennem den 32-årige Majs frivillige arbejde i Fagerborgs afdeling af Norsk Røde Kors får man kendskab til tidens sociale forhold. Her afholdes bl.a. basarer og sælges lodder for at hjælpe nødlidende familier og bespisning af tysk-jødiske børn. Først syntes jeg disse referater fra bestyrelsesmøderne var lidt kedelige, men de bidrager med et værdifuldt tidsbillede på flere måder.

Jesper er en lidt anstrengende, urolig dreng med et skarpt blik på sine omgivelser. Han observerer farens forskellige roller og synes også faren, der arbejder på et reklamekontor, er for tyk. Jesper vil helst ikke ligne ham, men er den første, der ser, at faren er syg. Jesper knytter et nært venskab med slagterens dreng, Jostein og det er et stort tab, da Jostein skal på specialskole. Jesper bliver ofte passet af overboen, enken fru Vik, der drømmer om et nyt liv med antikvariatboghandleren. Men det er ikke så let at indrette sig efter en ny mands vaner.

Forløsende er det, da forældrene indser, at Jesper er musikalsk, og han begynder på klaverundervisning hos den italienske hyggepianist, Enzo Zanetti, der ofte reparerer sine forliste drømme med whisky. De to bliver også venner.

Hverdagslivet med de traditionelle kønsroller, det lille samfund med små eller større skandaler eller ulykker giver et levende billede af en tid, hvor alt var mere fælles og ens, inden velfærdssamfundet satte sig igennem. Det er frydefuld læsning skrevet i den fineste prosa med rammende dialoger og sans for livskloge ytringer.

’Byens spor’ er første del af en trilogi, og jeg glæder mig sådan til at læse de næste to bind.

Lars Saabye Christensen f. 1953 er mest kendt i Danmark for ’Beatles’, 1984 og ’Halvbroderen’, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2002.