Anmeldelse
Bølgernes skum af Hanne Marie Svendsen
- Log ind for at skrive kommentarer
En underfundig fortælling om en forfatters livskrise og sammenbrud - og om et romanunivers, der vækkes til live og blander sig med jeg-fortællerens tanker. Forvirret på et højere plan? Fortvivl ikke!
Bølgerne går højt i Hanne Marie Svendsen nye lille roman ’Bølgernes skum’. Kælderen hos den midaldrende jeg-fortæller er oversvømmet, manden alvorligt syg, og mens det mentale og fysiske fundament smuldrer under hende, sætter skriveblokeringer ind.
Midt i frustrationerne og bekymringerne tænker forfatteren tilbage på den tid, hvor hun endnu kunne skrive og havde noget at skrive om. Fortællingen om en psykisk syg og overvægtig kvinde ved navn Maryon dukker efter mange år op i forfatterens tanker igen og baner sig vej gennem kloakvand, fugtige kældervægge og midtvejsfrustrationer.
Bogen er bygget op med forfatterens dagbogsnoter fra først i september til sidst i oktober. Her flettes den fiktive fortælling om Maryon og hendes rumænske bladsælgerromance, Valentine, ind. Veninderne, Regitze (karrierekvinden) og Lisa (husmoderen), optræder ligeledes som bipersoner i fortællingen om Maryon.
’Bølgernes skum’ er Hanne Marie Svendsens trettende roman, og det er en bog, der fascinerer med dens mange tanker om sproget og bevidsthedens muligheder. Hvordan indfanges virkeligheden? Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? Og hvorfor skrive? David Grossmans svar er: ”At skrive gør det muligt for mig at leve”.
Store tænkere og forfattere citeres løbende, og Hanne Marie Svendsen kommer i sin løse og eksperimenterende romanform rundt om mangt og meget: 11. september, konflikten mellem iraelere og palæstinensere, nyhedernes flimren, medicianalinstrien, dyreeksperimenter, politik und so weiter.
Bølgernes skum’ er ikke, set med mine øjne, Hanne Marie Svendsens bedste roman. Trods dybde og substans i romanens mange metalitterære overvejelser, bliver den løse form også let til en snak om alt og intet. Alligevel anbefaler jeg denne lille og anderledes bog som et skævt og tænksomt indslag og ser samtidig frem til nyt fra Hanne Marie Svendsen ferme hånd.
- Log ind for at skrive kommentarer
En underfundig fortælling om en forfatters livskrise og sammenbrud - og om et romanunivers, der vækkes til live og blander sig med jeg-fortællerens tanker. Forvirret på et højere plan? Fortvivl ikke!
Bølgerne går højt i Hanne Marie Svendsen nye lille roman ’Bølgernes skum’. Kælderen hos den midaldrende jeg-fortæller er oversvømmet, manden alvorligt syg, og mens det mentale og fysiske fundament smuldrer under hende, sætter skriveblokeringer ind.
Midt i frustrationerne og bekymringerne tænker forfatteren tilbage på den tid, hvor hun endnu kunne skrive og havde noget at skrive om. Fortællingen om en psykisk syg og overvægtig kvinde ved navn Maryon dukker efter mange år op i forfatterens tanker igen og baner sig vej gennem kloakvand, fugtige kældervægge og midtvejsfrustrationer.
Bogen er bygget op med forfatterens dagbogsnoter fra først i september til sidst i oktober. Her flettes den fiktive fortælling om Maryon og hendes rumænske bladsælgerromance, Valentine, ind. Veninderne, Regitze (karrierekvinden) og Lisa (husmoderen), optræder ligeledes som bipersoner i fortællingen om Maryon.
’Bølgernes skum’ er Hanne Marie Svendsens trettende roman, og det er en bog, der fascinerer med dens mange tanker om sproget og bevidsthedens muligheder. Hvordan indfanges virkeligheden? Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? Og hvorfor skrive? David Grossmans svar er: ”At skrive gør det muligt for mig at leve”.
Store tænkere og forfattere citeres løbende, og Hanne Marie Svendsen kommer i sin løse og eksperimenterende romanform rundt om mangt og meget: 11. september, konflikten mellem iraelere og palæstinensere, nyhedernes flimren, medicianalinstrien, dyreeksperimenter, politik und so weiter.
Bølgernes skum’ er ikke, set med mine øjne, Hanne Marie Svendsens bedste roman. Trods dybde og substans i romanens mange metalitterære overvejelser, bliver den løse form også let til en snak om alt og intet. Alligevel anbefaler jeg denne lille og anderledes bog som et skævt og tænksomt indslag og ser samtidig frem til nyt fra Hanne Marie Svendsen ferme hånd.
Kommentarer